Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
det fandt Klingenberg betænkeligt, da man derved blottede Holsten for
et svensk Angreb fra Tyskland. Klingenberg holdt derfor paa, at Kon
gen først skulde vende sig mod Wismar og Warnemunde. Havde han
erobret dem, var Sverrigs Forbindelse med Tyskland meget vanskelig.
Derefter skulde han i Forening med Kurfyrsten slaa Wrangel. Forst
naar den svenske Magt i Tyskland var tilintetgjort, kunde Kongen med
nogenlunde Sikkerhed angribe Skaane. Officielt maatte naturligvis baade
han og Høg dog holde paa, at Danmark først vilde angribe Skaane.
De danske Gesandter erklærede ogsaa, at Danmark ikke kunde gaa
ind paa, at Nederlandene fortsatte Handelen med Sverrig. En Afbrydelse
af denne var det, som Sverrig mest af alt fryglede. Fra nedeilandsk
Side gjordes herimod gældende, at Provinsen Holland til dei yderste vilde
modsætte sig Afbrydelsen af Handelen paa Sverrig, og en saadan Afbry
delse vilde ogsaa være i høj Grad skadelig for den danske Konges Told
indtægter i Sundet, da den i Virkeligheden vilde medføre, al Nederlandene
helt maatte indstille Sofarten paa Østersøen. Angaaende delte Spørgs
maal var Klingenberg privat ogsaa i Modstrid med sin Regering. Han
mente, at Nederlænderne egentlig havde Ret i deres Betragining. Det
var at befrygte, at Provinsen Holland, hvis Handelen skulde afbrydes,
ikke gik med til Krigen, og at det i alt Fald ikke vilde blive af lang Va
righed, seiv om Prinsen af Oranien i Øjeblikket var stærk nok til at
drive Krigserklæringen igennem.
Angaaende Bruddet med Sverrig kunde der heller ikke opnaas Enig
hed. De danske Gesandler erklærede, at Kejseren og Nederlandene først
maatte erklære Krigen, medens Nederlandene holdt paa, at det var Dan
marks Pligt, da det havde accepteret Rekvisitionen, straks at bryde med
Sverrig. De danske Gesandter gjorde herimod gældende, at ikke alle
Subsidierne var betalt, særlig var der ikke betalt Subsidier til Flaaden,
og uden at være sikret til Søs, kunde Danmark ikke bryde med Sverrig.
Fra nederlandsk og spansk Side svaredes hertil, at de aldeles ikke var plig
tige til at give Subsidier til den danske Flaade, da saadanne efier Art. 17 i
Traktaten af 30. Juni kun skulde gives, hvis Spanien og Nederlandene
rekvirerede den danske Flaades Hjælp, men det havde de ikke gjort, da
de ikke mente at have Brug for den. De danske Gesandter fastholdt dog
deres Forlangende om 600,000 Gl. til Flaaden, førend der kunde være
Tale om Brud med Sverrig 1.
Den 23. April kom Kurfyrsten af Brandenborg seiv til Haag for at
forlange en kategorisk Resolution, da hans Hær, der laa i Vinterkvarter
ved Rhinen, nu paa det nærmeste var rede til at marchere nord paa for
at fordrive Svenskerne fra de brandenborgske Lande, hvor deres Plyn
dringer og Udsugelser blev mere og mere uudholdelige. Da de danske
Gesandter absolut ikke vilde opgive Subsidierne til Flaaden, fik Kurfyr
1 Klingenbergs Rei. Marts—April 1675 (Nederl. B),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
