Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
sesse Ulrikke Eleonores Haand. Enkedronning Sofie Amalie blev siraks
Fyr og Flamme for dette anselige Parti og irængie ind paa Griffenfeld
for at faa ham til al stille sig imødekommende overfor Sverrig 1.
Griffenfeld fik da ogsaa sat igennem, at der 25. April tilstilledes
Niels Brahe et nogenlande imødekommende dansk Ultimatum 2, hvis Ho
vedindhold var, at de to Magler skulde slutle et Forbund til Oprethol
delse af Fred og Sikkerhed paa begge Rigers Strømme, Søer og Farvande,
om fornødent ved fælles Krig. I den nuværende Krig skulde begge Kon
ger gøre el alvorligt Forsøg paa at mægle rnellem de stridende Parter.
/ den oldenborgske Arvefølgesag skulde begge Parter lade Retten have
sin uhindrede Gang og ikke blande sig i den med Magt. Freden i Kø
benhavn 1660 skulde stadfæstes baade med Hensyn til Kongerigerne og
Hertugen af Gotlorp. Den af Gotlorp i 1661 med Sverrig sluitede Trak
tat maatle ikke være til Skade for Danmark. Da Kongen af Fiankrig
var begge Rigers Allierede, erklærede Kongen af Sverrig, al han ikke
havde noget imod, at Fiankrig sluttede Traktat med Danmark. Baade
Niels Brahe og Terlon tilraadede Karl XI at gaa ind herpaa.
Al dette Ultimatum har været oprigtig ment fra dansk Side, er
meget lidt sandsynligt. Griffenfeld har maaske nok i Hjærtet sympati
seret med Tanken i det. Derimod synes det utænkeligt, al Kong Chri
stian V, der brændte af Begærlighed efler at vinde de skaanske Provin
sen tilbage og tage Hævn over Sverrig og Gottorp, for Alvor skulde have
tænkt paa at anerkende Freden i København. Rimeligvis har Griffenfeld
kun faaet ham til at gaa med til del ved at forestille ham, ai Sverrig
sikkert ikke vilde gaa med til at opgive Hertugen af Gottorp og lade
Frankrig slutle Forbund med Danmark, men at Forslaget kunde bruges
til at trække Forhandlingerne ud, indtil de Allierede havde brudt afgø
rende med Sverrig. Man fryglede stadig, at den svenske Hær i Tyskland
kunde vende sig mod Danmark.
Paa at Forslaget ikke har været alvorligt ment, tyder ogsaa en
Forespørgsel, som Grev Mogens Friis, Jens Juel og Gerhard Schrødei, de
sidste to ret nøje knytlede til Griffenfeld, rettede til den brandenborgske
Resident Frederik Brandt Dagen efter Ultimatum’ets Overlevering. De
meddelle først paa Kongens Vegne denne, at Forhandlingerne med Niels
Brahe kun holdtes gaaende for at anspore Nederlandene til at bryde
med Sverrig, ogsaa til at afbryde Handelsforbindelsen, men seiv om det
ikke lykkedes, vilde Kongen føre Krig mod Sverrig i Forening med Kej
seren, Kurfyrsten og Brunsvig-Lyneborg. Da den danske Konge havde
faaet Underretning om, at Hertugen af Gottorp havde sluttet en meget
nøje Alliance med Sverrig, hvorefter Hertugen skulde holde 3000 Md. til
Sverrigs Tjeneste og ved Lejlighed i Forening med svenske Tropper fra
1 Geh. Arch, Aarsberetn. VI. 120. A. D. Jørgensen, Griffenfeld II. 218 f.
2 Vaupell, anf. St. I. 154 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
