Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
Tropper maatie ogsaa føres tilbage Ul Elben, indlil man havde Sikkerhed
for Hannover. Ien ng Ordre 15. Maj indskærpedes deiie 1. Hertugen
af Hannover vilde man iilbgde at være Mægler, hvis han vilde forpligte
sig til Nentralitet, men man kunde ikke gaa med til at indrømme Her
tugdømmerne Bremen og Verden Nentralitet, saaledes som Nederlandene
ønskede. Det var Kurfgrsten ogsaa imod. 24. Maj fik Klingenberg og
Høg Ordre2 til, hvis de fra Kongens Side opstillede Fordringer med Hen
syn til Subsidierne, Orlogsskibene og de brunsvig-lyneborgske Tropper
ikke var opfyldte til den 5. Juni, da at erklære, at de ikke kunde gaa med
til at erklære Krigen. Hvis Brunsvig-Lyneborg, hvad den herværende
brunsvig-lyneborgske Gesandt havde ladet sig mærke med, ikke vilde
underskrive Krigserklæringen, maatte de heller ikke underskrive. De
maatte ikke lade sig mærke med, at de havde faaet denne Ordre, før
selve Dagen kom. Det var dog, som de nok forstod, ikke paa nogen
Maade Kongens Mening at ville forlade Partiet, han vilde kun ikke først
engagere sig i Spillet
I sine Forhandlinger med Brandt raadede Griffenfeld ogsaa til, at
Kurfyrsten foreløbig skulde føre Krigen mod Sverrig med stor Forsigtig
hed, indtil den kongelige Hær, der skulde samles i Holsten, var stærk
nok til al angribe Bremen. Hvis man kunde vinde Hertugen af Han
nover for sig og de brunsvig-lyneborgske Tropper blev trukne tilbage
fra Rhinen og sendte mod Bremen, mente Griffenfeld stadig, at den
danske Hovedstyrke burde angribe i Skaane. Man burde i dei hele holde
bestemt paa, at de brunsvig-lyneborgske Tropper skulde angribe Bremen.
Skete det ikke, kunde der være god Grund for Kongen og Kurfyrsten til
ikke at engagere sig videre, da man næppe kunde regne med, at Her
tugen af Hannover vilde holde sig neuiral, medmindre de tre andre
brunsvig-lyneborgske Hertugers Tropper kunde bruges mod ham. Brandt
var klar over, at det ikke alene var politiske og militære Grunde, der be
stemte Griffenfelds Holdning, men ogsaa den rent private, at han ikke
ønskede, at Kongen med Hovedhæren skulde begive sig til Tyskland, hvor
han mere vilde blive unddraget Griffenfelds Indftydelse og komme ind
under Generalernes. Kurfyrsten burde derfor personlig skrive til Griffen
feld og anmode om, at den danske Hær maatte blive sendt til Bremen.
Kurfyrstens Billigelse af Planerne mod Gottorp sløttede dog igen
Tanken om ai lade den danske Hær gaa til Tyskland. Det var jo ogsaa
vedtaget i Haag, og da Kurfyrsten efler Brandts Raad skrev til Griffen
feld og stærkt anbefatede Angrebet paa Bremen, opgav Griffenfeld sine
Planer om Angrebet paa Skaane, saa meget mere, som Kongen og Gene
ralerne ogsaa havde størst Lyst til at angribe i Tyskland. Brandt frem
hævede ogsaa, at det kunde volde Vanskeligheder med Hensyn til Delin
gen af Erobringerne i Bremen, hvis de danske Tropper slet ikke var
1 Holl. Åcta. Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 120 f. 2 Holl. Acta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
