Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
endelig Besked. Efter Niels Brahes Tilbagekomst fandt Forlovelsen Sted
og den 13. Juni modtog Kongen de fremmede Gesandters Lgkønskninger.
Han undlod dog ikke paa det højtideligste at forsikre dem om, ai han
ikke destomindre vilde holde fast ved sine Allierede og i enhver Hen
seende opfglde sine Forpligtelser mod disse. De danske Gesandter hos de
Allierede fik ogsaa Ordre til at afgive de mest højtidelige Forsikringer
i saa Henseende. Til Christof Brandt udlalte Griffenfeld, at han seiv var
imod det, Folkestemningen ogsaa, men der var ingen Udsigt til at faa
Prinsessen gift, hvis hun ikke tog mod\Tilbuddet. Enkedronningen havde
været meget ivrig for Partiet, ligesaa Fr. Ahlefeldt, der i det hele raadede
stærkt til at holde fast ved Freden. Hvis Krigen med Sverrig ikke gik
godt, vilde Griffenfeld ogsaa paatage sig ei stort Ansvar ved at modsætte
sig Ægteskabet. Kurfyrsten blev dog ret forbavset over dette og gav
Brandt Ordre til at forlange en bestemt Erklæring af Danmark.
Terlon havde ogsaa gjort et andet Forsøg paa at bevæge Danmark
til at holde sig udenfor Krigen. Ien Memoire 1. Juni foreslog han den
danske Konge at overtage Mæglingen mellem de stridende Partier og seiv
holde sig nevlral. Kongen af Frankrig vilde herfor understøtte ham
med 200,000 Bdlr. aarlig i 3 Aar og gøre alt for at bringe Arbitrage
sagen til en for Danmark ønskelig Udgang. Dette"førte naturligvis heller
ikke til noget. Fra dansk Side svaredes med el andet Forslag, hvorefter
Frankrig, hvis Kongens Allierede tog Anstød af det svenske Ægteskab og
af den Grund standsede Subsidierne til Kongen, skulde betale Kongen
300,000 Rdlr. aarlig, medens Krigen varede, og naar Ægteskabstrakiaten
var underskrevet, andre 300,000 Rdlr. til Medgiften 1.
Alle disse Forhandlinger var dog nu uden Belgdning. De kunde
ikke mere hindre Danmarks Indtræden i Krigen, og Griffenfeld lilsigiede
med dem sikkert kun at trække Fredsbruddet ud, indtil man var fuldt
sikker paa d.e Allierede; derfor udstedte Danmark heller ikke nogen Krigs
erklæring den 5. Juni. Man skulde jo ogsaa først have Forholdet til
Gottorp klaret og have Hertugen gjort uskadelig.
Som Forberedelse hertil havde man i Gehejmekonsejlet Id.Maj ved
taget, at der skulde afgaa Ordre Ul Guvernøren i Oldenborg, General
Baudissin om, at han skulde søge sin Afsked hos Hertugen af Gottorp
for derved at blive løst fra sin Ed til ham, da Kongen muligvis vilde se
sig nødt til at træffe mere sikre Anstalter til Grevskabernes Defension.
Slatholderen Grev Anton af Aldenburg fik Ordre til at komme til Køben
havn, for at man kunde forhandle med ham om de forandrede Forhold 2.
Der var neiop i disse Dage ogsaa kommet et nyt Stridspunkt til med
Hertug Christian Albrecht. En Landdag i Hertugdømmerne var sam
1 Dsk. Saml. 2. R. III. 12 ff. Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 123 ff. Chr. Brandt
t. Kurf. 9/6, 11U 1675. Kurf. t. Chr. Brandt 16/e 1675 (Fridericias Afskr.).
2 Geh. Arch, Aarsberetn. VI. 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
