Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
1675. 11./21. Sept. Nr. 29.
Angaaende Hertugens Fordring paa Del i det forventede Butte i
Bremen og 1 erden stod der ogsaa en ret haard Strid. I et fra hannove
ransk Side indgivet Udkast til de hemmehge Arlikler om Kvartererne og
Bremen havde man fortolket Udtrykket proporlionerlig Del som den Del
der vilde tilkomme Johan Frederik efter Parternes Antal, men da det
mlde være hl Skade for Kongen og hans Allierede, udsattes Fortolknin
genheraf til den kommende Delingsforhandling, men Ahlefeldt betydede
straks Hertugen, at der ikke kunde være Tale om, at han kunde faa en
hgesaa stor Del som en af de Allierede. En Fordring om, at Ottersberq
i Bremen straks skulde indrømmes Hertugen som Sikkerhed for den ham
siden iilkommende Del, afvisles af de allierede Ministre. Da Grote og
Witzendorff ikke vilde opgive denne Fordring, maatte Ahlefeldt henvende
sig personlig til Hertug Johan Frederik. Denne opgav da tilsidst For
di ingen, men fik til Gengæld tilføjet en Bestemmelse om, al han maatte
have Bepræsenlanter til Stede ved de kommende Forhandlinqer om De
lingen af Bremen og Verden.
Tilladelsen for Hertug Johan Frederik til fremdeles al oppebære
Subsidier af Frankrig vilde Ahlefeldt nødig give skriftlig fra sig, de ire
Gesandter vilde kun mundtlig forsikre, at deres Herrer ikke havde noqet
denmod. Hertug Johan Frederik holdt dog aldeles bestemt paa at ville
have det skriftlig, for ikke siden at blive angrebet af Kejseren eller andre
for den Sag. Da Christian V i Instruksen for Ahlefeldt havde udtall at
Frankrig næppe vilde gaa med til ot berøve Johan Frederik Subsidierne
og altsaa i Virkeligheden havde samtykket deri, og da Kurfyrstens og
Biskoppens Gesandter ikke gjorde Vanskeligheder, gik Ahlefeldt tilsidst
ind paa, at der gaves en skriftlig Bevers derom. Denne skulde dog op
tages i en hemmelig Artikel, som absolut kun maatte meddeles de J kon
traherende Parter 1.
Den 11. Sept. underskreves Neutralitelstraktaten (A), de hemmelige
Artikler angaaende Kvartererne og Bremen (B) og den hemmelige Artikel
(C) angaaende Johan Irederiks franske Subsidier. De ratificeredes af
Hertug Johan Frederik 25. Sept. 18. Sept. ratificeredes de af Kurfyrsten
af Brandenborg, der i sin Ratifikation udtrykkelig undtog Grevskabet
Wermgerode fra de Kvarterer, som Johan Frederik skulde have. 19. Sept.
ratificerede Kong Christian V de forskellige Aktstykker.
De andre tre brunsvig-lyneborgske Hertuger havde, som tidliqere
nævnt, været all andet end tilfreds med de med Hertug Johan Frederik
førte Forhandlinger. Paa et Møde i Horst 8. Sept. mellem Repræsen
tanter for dem og Ahlefeldt, Lente og v. Schmising havde de givet Ud
tryk derfor og udtalt, at der efter deres Mening indrømmedes Johan
Frederik altfor megel, navnlig i Betragtning af hans tidligere Holdning.
Ahlefeldts Rei. Ve», 10/9 (Brunsv.-Lyneb. B). Memorial til Griffenfeld fra
Fr. Ahlefeldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
