Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 1676. 21./31. Marts. Nr. 1.
stræbelser for at sætte sig i Besiddelse af Strækningen ved Havet mellem
Elben og Weseren 1. Jakob van der Tochts Forslag gik ud paa, at Fæst
ningen Karlsbnrg skulde demoleres; Stade skulde, nåar den var erobret,
enten besæites af Danmark, Brandenborg, Brunsvig-Lyneborg og Mini
ster i Fællesskab eller ogsaa demoleres, Stadetolden skulde ophæves. Til
en bestemt Tid skulde Danmark og Brandenborg trække deres Tropper
ud af Bremen til Anvendelse i Skaane og Pommern og overlade Belej
ringen af Stade til Brunsvig-Lyneborg og Munster. Hoveddelingen skulde
opsættes, indtil Svenskerne var hell fordrevne, og henvises til Fredskon
gressen i Nimwegen. Hertugen af Celle skulde indtil videre overlage
Styrelsen af Hertugdømmet Bremen og Bispen af Munster Styrelsen af
Hertugdømmet Verden, men de maalle ikke indføre noget nyt, Huis
Danmark og Brandenborg ikke fik Satisfaktion i Skaane og Pommern,
skulde de have en passende Del af Bremen og Verden 2.
Den brandenborgske Gesandt erklærede sig tilfreds med v. Tochts
Forslag, dog skulde alle de Allierede deltage i Belejringen af Stade, og
Brunsvig-Lyneborg og Munster skulde give Kurfyrsten real Forsikring
for, at han skulde faa Satisfaktion i Bremen og Verden, hvis han ikke
fik det i Pommern, hvortil Brunsvig-Lyneborg skulde forpligle sig til at
hjælpe ham. Den miinsterske Gesandt var ogsaa tilfreds med v. Tochts
Forslag og erklærede, at Biskoppen sikkert vilde give baade Danmark
og Brandenborg real Sikkerhed for, at de skulde faa deres Part ved den
endelige Deling. Den celleske Repræsentant erklærede derimod, at han
maatte rejse hjem for at indhente Resolution herom, og han mente
ikke, at han kunde give stort Haab om en real Sikkerhed. Ingen af Ge
sandterne antog dog uden videre Betingeiserne, men tog dem kun ad re
ferendum, v, Tocht forestillede de Danske, al men hellere helt maatte
overlade Operationerne i Bremen til Brunsvig-Lyneborg og Munster, da
Brunsvig-Lyneborg absolut kun vilde have miinsterske Tropper med ved
Stade. Man kunde ellers risikere, at Brunsvig-Lyneborg trak sig helt
tilbage og at der siet intet skeie. Nederlandene betalte heller ikke saa
store Subsidier for, at deres Allierede ikke skulde gøre andet end strides.
v. Tocht vilde af al Magi arbejde for, at Danmark fik Realforsikring
for al faa en passende Del af Bremen, hvis det ikke fik Satisfaktion i
Skaane, men gjorde Brunsvig-Lyneborg Vanskelighed med Realforsik
ringen, mente han, at Danmark burde lade sig nøje med en skriftlig
Forsikring, for al ikke dei hele skulde gaa i Stykker’3.
Da baade den brunsvig-lyneborgske Gesandt Hammerstein og den
munsterske Gesandt v. Hamm rejste hjem for at aflægge Beretning, og
de Danske ogsaa maatte indhente nærmere Instruks angaaende v. der
1 Urk. u. Actenst. XVIII. 135. 2 Rel. fra Baudissin og Heespen Va
1676 (Bremen B). Wimarson, anf. St., II. 59 f. 3 Rel. fra Baudissin og
Heespen Va, 10h, "/a 1676 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
