Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Nr. 1. 1676. 21./31. Marts.
Nederlandene Ugesaa gerne undle Kongen som nogen anden den bedsle
Del af Bremen, men de var kede af de evindelige Stridigheder om De
lingen, og da Brunsuig-Lyneborg og Munster havde hele Verden og del
mesle af Bremen med Fæstningerne i deres Haand, havde de stillel det
Forslag, de havde gjort. Man kunde heller ikke stede Brunsvig-Lyne
borg og Munster fra sig, da man saa kunde risikere, at de slultede sig
til Fjenden. De danske Gesandters Stilling blev ikke lellere, da Baudis
sin i Midten af Marts modtog en Skrivelse fra København om, at Kongen
ikke kunde afse Tropper til Stades Belejring, hvorfor de maatte begrunde
Kongens Ret til en Del af Bremen med hans Forljenester i forrige Aars
Felttog. De turde foreløbig siet ikke komme frem med denne Meddelelse,
da de forudsaa, al Brunsvig-Lyneborg og Munster saa igen vilde gaa
sammen og den paatænkle Alliance med Munster gaa i Slykker, eller og
saa vilde Resultatet blive, at Stade siet ikke blev angrebet, da Kurfyrslen
af Brandenborg heller ikke havde stor Lyst til at agere i Bremen 1 .
Imidlertid var Prinsen af Oranien og Generalstaterne blevne kede
af at vente paa et Resultat af Forhandlingerne i Bremen. Prinsen af
Oranien lagde overfor den danske Gesandt Henning Meyercrone i Haag
ikke Skjul paa, at han nærmest stod paa brunsvig-lyneborgsk Side. Nåar
Danmark fik Satisfaktion i Skaane, Kurfyrsten i Pommern, var det rime
ligt, at Brunsvig-Lyneborg fik sin Satisfaktion i Bremen. Det, som det
kom an paa, var i Virkeligheden at sikre Kongen af Danmark, at han
vilde faa en Del af Bremen og Verden, hvis han ikke fik sin tilbørlige
Satisfaktion i Skaane. Den endelige Deling vilde i Øjeblikket være sær
deles vanskelig og burde opsæltes til den endelige Fredsslutning, saa
kunde man se, hvad Satisfaktion enhver kunde faa. Paa et Møde mellem
Repræsentanter for Kejseren, Spanien og Generalstaterne og de danske
og brandenborgske Gesandter i Haag blev man enig om et Udkast til en
foreløbig Overenskomst: Delingen skulde opsæltes til den næste Kampag
nes Slutning, og indlil den Tid skulde Hertugen af Celle som Kredsoberst
i den nedersachsiske Kreds føre Direktoriet i Bremen, Biskoppen af Mun
ster i Verden. Fæstningerne Karlsburg, Burg og Stade skulde demoleres.
Brunsvig-Lyneborg skulde alene angribe Stade og hertil have Lov til ai
bruge Herlugdømmernes Indtægter. De nu i Karlsburg liggende danske
Tropper skulde efler Fæslningens Demolering underholdes paa Herlug
dømmernes Bekostning. Kurfyrsten af Brandenborg skulde nyde de
samme Indtægter af Hertugdømmerne som hidtil. Der maatte ingen nye
Ting indføres i Hertugdømmerne og denne Overenskomsl maatte ikke
præjudicere nogens Ret.
De kejserlige, spanske og nederlandske Gesandter vilde først have
haft Delingen udsat til den almindelige Fredsslutning, men da de bran
1 Rel. fra Heespen e/z, 18/a 1676 (Bremen B). Ordre t. Baudissin og Hees
pen 6/8 1676 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
