Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 33
1676. 23. Dec.
og nn Vorpommerm udeladt og positivt tilføjet >>gegen Polen so wol als
andere die assistentz zu leisten*. Hvis Kongen havde Betænkelighed der
ved, kunde man i al Almindelighed sætte: mod alle Fjender.
Hvad Garantiaklen med Brunsvig-Lyneborg angik, kunde Huset
Brunsvig-Lyneborg ikke anses som pars principalis, da det hverken havde
erklæret Frankrig eller Sverrig Krig, men kun havde deltaget i ’Krigen
som Medlem af det tyske Rige efler en Rigsbeslutning. Kurfyrslen var
derfor bange for, at Brunsvig-Lyneborgerne, nåar de havde faaet Sik
kerhed for deres Del af Bremen, helt skulde trække sig ud af Krigen, og
han kunde, hvis han ikke fik sin Salisfaklion i Pommern, ikke nøjes
med en saa ringe Del i Bremen, endsige overlade den til Brunsvig-Lyne
borg, medmindre da dette Hus vilde love med hele sin Magt at hjælpe
ham til Erobringen af hele Pommern og ikke nedlægge Vaabnene, før
dette var skei 1 .
Efter at disse Bemærkninger af Goske v. Buchwaldt var sendt til
København’’, genoptoges Forhandlingerne mellem de to Brødre Brandt
og de danske Kommissærer Fr. Ahlefeldt, Korbitz og Biermann i Slul
ningen af August". Planen om at faa Brunsvig-Lyneborgerne med op
gaves nu ganske, da disse den 31. Juli, efter Stades Overgivelse, havde
sluttet en separat Overenskomst med Biskoppen af Minister angaaende
Besættelsen af Fæslningerne i Hertugdømmet Bremen og Delingen af de
to Hertugdømmer, hvorved Danmark og Brandenborg i alt Fald fore
løbig udelukkedes, en Overenskomst, der vakte stærk Forbilrelse i Køben
havn\ Den væsentligste Vanskelighed var, at Traktaten efter Kurfyrstens
Ønske ikke alene skulde gælde mod Sverrig, men ogsaa mod alle, der
hjalp del. Den danske Regering vilde nødig tåge altfor stærkl Parti mod
Frankrig og gjorde gældende, at hvis det gik til offentlig at erklære
Frankrig Krig, vilde Kejseren, Spanien og Generalstateme mene, at de
kunde gore med Danmark, hvad de vilde. Brandteme foreslog da, at
man skulde brage akkurat de samme Udlryk som i Doberantraktaten,
da Kurfyrslen ikke vilde gaa fra den. Den første hemmelige Artikel øn
skede Kurfyrslen ogsaa ændret saaledes, at den Passus udgik, at de, i
Tilfælde af et mindre heldigt Udfald af Krigen mod Sverrig, vilde ned
sætte deres Fordringer om Satisfaktion, da han ikke kunde nøjes med
mindre end hele Pommern; vilde Danmark opgive noget af sine For
dringer. stod det jo Kongen f rit for at gore’ det. 13. Separatartikel
havde man fra dansk Side ønsket, at Kongens Satisfaktion i Bremen
1 Kurfyrstens egne Bemærkninger til Udkastet (Urk. u. Actenst. XVIII.
269). Knesebeck’s og Meinders’s Annotationes */s 1676 til Traktatudkastet (Bran
denborg A II. Akter vedr. Trakt, af 23 /i 2 1676). 2 Rel. fra G. v. Buchwaldt
7s (Brandenborg B). s Kansler Christof v. Brandt havde en Tid været
borte fra København. * Wimarson, anf. St. II. 128 f. Urk. u. Actenst
XVIII. 272 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
