Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 1677. 13./23. Marts. Nr. 4.
Verden (se ovfr. S. 3) var Forholdet mellem Biskoppen og Herlugerne
dog alt andet end hjærteligt. Den stridslystne Biskop var i det hele
tåget en noget apaalidelig Forbundsfælle, der holdl meget af at føre
Forhandlinger til alle Sider, og han stolede tilmed i dette Tilfælde ikke
meget paa Brunsvig-Lgneborgernes Løfter Ul ham angaaende Delingen
af Bremen og Verden. Han var overfor det brunsvig-lyneborgske Has
den svagere Part og kom derfor ret snart Ul den Opfatlelse, at del kunde
være formaalstjenligt for ham, at ogsaa andre fik Del i de to Hertug
dømmer, saa han i dem kunde have en Modvægt mod de tre brunsvig
lyneborgske Hertuger. Han siillede sig derfor ikke afvisende overfor de
danske Krav om at være med ved Delingen af Bremen og Verden og
udlalie i Nov. 1675, da de danske Underhandlere General Baudissin og
Kancellidirektør Heespen besøgte ham i Cloppenburg, al ingen var hans
Interesser saa meget imod som Hertug Georg Vilhelm af Celle, og at han
gerne vilde slutte en separat Traktat med Danmark. Han vilde med del
første sende sin Vicekansler Dr. Werner zur Muhlen til Kongen for at
slutte en Overenskomst med denne til Sikring af begges Lande i den
westfalske Kreds 1.
I December kom Zur Muhlen ogsaa til Kongen og overgav ll.Dec.
Våkast til ei Forbund mellem Danmark og Miinster 2. Forbundet skulde
udelukkende være af defensiv Natur, og dels Formaal skulde være al be
skytte begges Lande i den wesifalske Kreds, for Biskoppens Vedkommende
Bispedømmet Miinster og for Kongens Vedkommende Grevskaberne 01-
denborg og Delmenhorst. I Tilfælde af Angreb eller Forurellelser skulde
de inden 24 Dage efter Rekvisitionen yde hinanden Hjælp med en nær
mere fastsat Styrke, som skulde underholdes af den, der sendte Hjælpen,
nåar undloges at Rekvirenten skulde skaffe Tropperne Husly, Lejrsled
og Rufoder. Tropperne skulde slaa under dens Kommando, der krævede
Hjælpen, og maatte ikke kaldes tilbage, medmindre Hjælperen seiv blev
angrebet. I saa Tilfælde skulde de konferere om Forholdene, og den,
der var mindst truet, skulde hjælpe den anden. Ingen af Parterne maatte
slutte Slilstand eller Fred uden den anden Parts Samtykke. Forbundet
skulde gælde 10 Aar.
Da Werner zur Muhlen, der traf Kong Christian V paa Tilbagerej
sen fra det Uge erobrede Wismar til København, ikke havde Ordre Ul at
følge med til København, kom der foreløbig ikke videre ud af Forhand
lingen, men Christian V erklærede sig dog villig til at slutte ikke åtene
en almindelig defensiv Alliance, men ogsaa en, der var rettel paa de
øjeblikkelige Forhold i Bremen 3. Den 29. Jan. 1676 gav Kongen sine
Gesandter i Bremen nærmere Instruks angaaende Forhandlingerne med
1 Rel. fra Baudissin og Heespen 16/n, 25/n 1675 (Bremen B). 2 Kreditiv
for Zur Muhlen 7u, Udkast 17/i2 1675 (Munster A II). s Chr. V. t. Bau
dissin og Heespen 28/i2 1675 (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
