Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Nr. 4. 1677. 13./23. Marts.
gens egne Tropper. De skulde se at faa de munslerske Gesandter Ul at
give et skriftlig Tilbud, indeholdende Biskoppens Betingelser, og straks
sende Kongen det 1.
Da de danske Gesandter meddelte hjem, at de miinsterske Repræ
sentanter havde erklærel, at de først maatte indhenle nærmere Ordrer,
før de kunde udtale sig om Betingelserne, men at de lilbudte Kvarter
penge næppe vilde være nok, fik Klingenberg og Heespen Ordre til ogsaa
al tilbyde de paa Lybæk anviste 50,000 Rdlr. og de Kongen anviste Kvar
terer i Vierlandene samt at garantere Biskoppen den ham i hans Trak
tat med Brunsvig-Lyneborg lovede Del af Bremen og Verden. De fik
Paalæg om al fremme Forhandlingerne saa meget som muligt, saa Kongen
i Jan., senest i Begyndelsen af Febr. kunde have Folkene staaende paa
denne Side af Elben, og de skulde se at faa Hjælpetropperne overladte
til Kongen Uge Ul Krigens Slutning’1.
Forhandlingerne med Munster kom dog ikke til at gaa saa hurtigt.
I Midten af Dec. var den miinsterske Afsending Malthias Korff v. Schmi
sing rejsl hjem fra Bremen. Da han ikke, som lovet, kom tilbage til
Nytaar, rejste Heespen i de første Dage af Jan. til Verden for at for
handle med Biskop Christof Bernhard seiv. Denne erklærede sig villig
Ul at staa ved de Løfter, hans Gesandter havde givet i Bremen, men Hjæl
pen maatte kun bruges i Holsten, Slesvig og Jylland, ikke føres over Bæl
terne Ul Skaane, da man saa kunde befrygte, at Folkene blev uvillige og
gik over til Fjenden. Heespen protesterede straks mod denne Indskrænk
ning, da det ikke var i Holsten, men i Skaane at man havde Brug for
Folkene, og han fremhævede, at del var i alle Allieredes Interesse, at
Sverrig blev angrebet i Skaane, saa det ikke kunde sende Undsætning til
Tyskland. Bispen indrømmede Rigtigheden heraf, men mente dog, at
navnlig hans Fodfolk ikke vilde være at formåa til at gaa over Ul Skaane,
men Kongen kunde jo drage sine egne Tropper i Hertugdømmerne og
Jylland derover og erstatte dem med de miinsterske Tropper. Angaaende
Betingelserne forlangte Biskoppen at Heespen skulde stille Forslag. Heespen
talte om de Kongen anviste 12,000 Rdlr. paa Ostfriesland, 30,000 Rdlr. paa
Bremen, de paa Lybæk assignerede Penge og Kvarterer i Vierlandene og i
Kongens Del af de bremiske Erobringer. Biskop Christof Bernhard gav ikke
noget bestemt Svar, men lod forståa, at han kunde lænke sig Kvarterer
i Oldenborg og Jever, Holsten, Vierlandene og de hamborgske og lybækske
Lande. Heespen fik foreløbig det Indiryk, al Bispen ikke vilde nøjes med
Penge, men vilde have virkelige Kvarterer.
Ide følgende Forhandlinger med den munslerske Vicekansler Zur
Muhlen, der kom Uge fra Celle, udlalte denne, at man i Celle havde be
1 Rel. fra Klingenberg og Heespen V12 1676 (Bremen B). Chr. V t. Klin
genberg og Heespen 12/ia 1676 (Geh. Reg.). 2 Rel. fra Klingenberg og
Heespen n/i2 1676 (Bremen B). Chr. Vt. samme 16/i2, 19/i2 1676 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
