Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 1677. 3./13. Maj. Nr. 6.
pligte sig til at arbejde for et Forlig metiera Kongen og det brunsvig
lyneborgske Hus angaaende Bremen og skaffe Kongen den ham tilkom
mende Del heraf men lykkedes det ikke og kom det i den Anledning til
Stridigheder mellem Kongen og Bransvig-Lyneborgerne, skulde Biskoppen
forpligte sig til at hjælpe Kongen. Dette Punkt skulde dog forebringes
mundtligt for Biskoppen og optages i en hemmelig Artikel. Begge Par
ter skulde hjælpe hinanden til rimelige Kvarterer og, for at forhindre
Strid, slutte en Overenskomsl herom med Kejserens Billigelse og garan
tere hinanden denne Ouerenskomsts Overholdelse. Andre Magter skulde
kunne optages i Alliancen med begge Parters Samtykke, og der skulde i
alt Fald forhandles om en Bireees med Brandenborg, hvorved det for
enede Troppekorps skulde bringes op til 12,000 Md. 1
Inden disse sidste Ordrer naaede til de danske Underhandlere, var
Forhandlingerne om Danmarks Tiltrædelse af den mellem Brandenborg
og Munster sluttede Alliance dog endte. Ien Skrivelse af 25. April havde
Biskop Chrislof Bernhard meddelt General Baudissin, at Kurfyrsten af
Brandenborg ønskede et Møde afholdt i Delmenhorsi den 29. April an
gaaende Danmarks Optagelse i Alliancen og det forestaaende Møde i
Minden 1. Juni (n. Si.). Da Baudissin var rejst bort, brød Klingenberg
og Heespen Brevet og da samtidig den brandenborgske Gesandt i Bremen
Ledebur meddelte dem, at han af Kurfyrsten havde faaet Ordre og Fuld
magt Ul at begive sig til Delmenhorst og sege at faa Danmark til at til
træde Sassenbergtraktaten, hvis Ratifikation Kurfyrsten vilde udsætte, ind
til Forhandlingerne i Delmenhorst var endte, mente Klingenberg og
Heespen, at det var rigtigst, at Heespen rejste til Delmenhorst. For at
berolige de kejserlige, spanske og nederlandske Gesandter i Bremen, der
var megel urolige over disse Særforhandlinger, gav man dem i Forvejen
Meddelelse om Heespens Rejse, der kim havde til Formaal at ordne nogle
Enkellheder med Hensyn til de munsterske Hjælpetroppers Overladelse
til Danmark og drøfte en mulig Tillræden af Danmark til den mellem
Brandenborg og Munster paatænkte Traktat. Da de andre Gesandter
sagde, at denne Traktat jo i Virkeligheden allerede var afslultet, svarede
Ledebur, at det endnu ikke var endelig afgjort. Det lykkedes dog ikke helt
at berolige de kejserlige, spanske og nederlandske Gesandter, og Windisch
gråtz udtalte sin Forundring over, at man vilde forhandle saa nær ved
Bremen, men ikke i Bremen 2.
Den 29. April kom Heespen og de munsterske Repræsentanter Ge
hejmeraad Schmising og Hofraad Bunichmann til Delmenhorst. Dagen
efler kom Ledebur, og den 1. Maj begyndte Konferencerne. Heespen
gjorde straks opmærksom paa, at han først den 28. April i Bremen havde
1 Chr. Vt. Baudissin og Heespen 1/s, 5/s (med Kongens Udkast til For
bundet med Munster). (Geh. Reg.). 2 Rel. fra Klingenberg t. Chr. V s%,
til Biermann 3/s 1677 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
