Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
om Angrebsplanen. Nåar Byen var erobret, skulde den besæties af de
allierede Magter med et Uge stort Antal Tropper for hver. Men herimod
rejste Brunsvig-Lyneborgerne Protest. De vilde ikke have alle 4 Alliere
des Tropper i Stade efler Erobringen og forlangte Byen besat af mun
sterske og bransvig-lyneborgske Tropper alene, i alt Fald skulde, hvis
Danmark og Brandenborg ogsaa skulde være med i Besættelsen, Halv
delen af Besæltelsestropperne være brunsvig-lyneborgske 1.
Under disse Forhold, hvor enhver af de Allierede mistænkle de
andre, kom der heller ikke noget ud af de diplomatiske Forhandlinger.
Den månsterske Afsending Dr. Hamm, der havde lovet de danske Afsen
dinge i Bremen, at der nu skulde blive begyndt paa Forhandlingerne om
den paalænkie Alliance mellem Danmark og Miinsler, rejste bort en Tid,
og da den miinsterske Vicekansler Werner zur Miihlen i Slulningen af
Ma] fra Berlin kom til Bremen, vilde han hverken forhandle om Delin
gen eller Alliancen. Den brunsvig-lyneborgske Afsending v. Hammer
stein vilde heller ikke udtale sig om Delingen. Klingenberg, der 27. Maj
var kommel til Bremen, søgie forgæves at sætte Fart i Forhandlingerne.
Der blev ogsaa holdt nogle enkelte Konferencer, men uden at man kom
videre. Den miinsterske Repræsentant, hvis Herre, som ovenfor nævnt,
Uge havde sluttet en hemmelig Traktat med Frankrig om Stades Be
frielse, holdt paa, at man ikke skulde skynde sig saa stærkt med Belej
ringen af Stade, men først se at enes om den endelige Deling, og der
efter rejste han aller bort. Den brandenborgske Repræsentant Ledebur
forlangte, at der ved en Artikel i Overenskomslen udtrykkelig skulde for
beholdes Kurfyrsten Ret Ul at faa en Femtedel af Bremen, hvis han ikke
fik tilstrækkelig Satisfaktion i Pommern, en Fordring, som de andre pro
testerede imod; da de ikke var instruerede derom, vilde det ogsaa volde
nye Udsætlelser 2. Den miinsterske Afsending Hamm havde ogsaa med
delt de Danske, at Brunsvig-Lyneborg havde iilbudl Munster separate
Forhandlinger, saaledes at Bremen og Verden skulde deles i 5 Dele, hvoraf
hver af de fire brunsvig-lyneborgske Hertuger skulde have en Del og
Miinsier den femte Del; Danmark og Brandenborg skulde henvises til ai
søge deres Satisfaktion i Skaane og Pommern. Biskoppen havde dog af
Hensyn til Kongen ikke villet gaa ind derpaa og havde afbrudt Forhand
lingerne. Hamm gjorde ogsaa opmærksom paa, at der var ført For
handlinger mellem Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg, der var skadelige
for Biskoppen. De celleske og wolfenbultelske Repræsentanter kunde man
ikke faa til at erklære sig hverken om Delingen eller om Operationerne
mod Stade. Disse sidste afhang efter deres Mening af, hvorledes det skulde
være med Besættelsen af Stade efter Erobringen 3.
1 Wimarson, anf. St, II. 72 ff. Rel. fra Heespen 7s, 8/5, °/s 1676, fra
Klingenberg og Heespen Va 1676 (Bremen B). 2 Rel. fra Heespen 18/s, 23/s
1676; fra Klingenberg og Heespen 29/s, Va, 5/e 1676 (Bremen B). 3 Rel.
fra Klingenberg og Heespen 19h 1676 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>