Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
andre Gesandter antog den, gik de Danske ogsaa ind paa den, dog med
Forbehold af Kongens Ret til Domkapitlet i Hamborg 1.
Windischgråtz rejste derefter til Hoya og de danske Afsendinge en
Ulle Tar til Oldenborg. Efter at begge Parter var vendte tilbage, afhold
tes en Konference 15. Maj, hvori de Danske ikke deltog, da den drejede
sig om det Svar, som nu var indløbet fra Hertugerne af Celle og Wolfen
buttel paa de kejserlige, spanske, nederlandske og brandenborgske Ge
sandters Skrivelse til dem, og om en fremsendt længere Redegørelse fra
Gehejmeraad Sohlen til Hertugerne for hans Optræden ved Forhandlin
gerne i Bremen, hvori der rettedes stærke Bebrejdeiser mod Windisch
gråtz. Paa Konferencen, der lededes af den kejserlige Gesandt v. Landsee,
da Windischgråtz var bleven syg, gav Landsee Meddelelse om, at paa
Mødet i Hoya havde de bransvig-lyneborgske Repræsenlanter sagt lii
Windischgråtz, at Danmark gennem sin Minister i Celle Frederik Gers
dorff havde tilbudt Brunsvig-Lyneborg en Separattraktat. Danmark vilde
afstaa sine Fordringer paa Bremen og Verden til Brunsvig-Lyneborg,
som til Gengæld skulde hjælpe Danmark med et Korps paa 7—8000 Md.
paa egen Bekostning Ul Erobringen af Rugen. Der var endog blevet
forelæst Windischgråtz Koncept til en ligefrem Traktat, men Landsee
vilde dog ikke give Afskrift deraf, før han havde talt nærmere med Win
dischgråtz. Meddelelsen vakle stor Bevægelse hos de spanske og neder
landske Gesandter, dels fordi Danmark havde indladt sig paa specielle
Forhandlinger om Delingen, uden at Kongressen i Bremen vidste noget
derom, og fordi Danmark søgle at berøve Spanien og Nederlandene de
bransvig-lyneborgske Tropper, som de havde saa stor Brug for i Neder
landene. Da den brandenborgske Gesandt Ledebur meddelte de danske
Gesandter, hvad Landsee havde forebragt, udtalie disse først deres store
Forundring over, at Landsee var fremkommen med en saadan Medde
lelse uden først al tale med dem derom. Det eneste, de vidste om Sagen,
var, at Gersdorff 4. Maj havde skrevet til Klingenberg, at Hertugen af
Celle til ham havde ytret, at han nok vilde være tilbøjelig til at hjælpe
Danmark med Erobringen af Rugen. Gersdorff havde saa faaet Ordre
til, hvis Hertugen stod ved sit Tilbud, at forhandle derom, men efter
deres Mening var del en Sag, der aldeles ikke havde noget at gøre med
Delingen af Bremen og Verden. Forslaget var altsaa udgaaet fra Her
tugen af Celle, ikke fra Kongen, der absolut ikke vilde blande denne Sag
sammen med Forhandlingerne om Delingen, endmindre havde til Hen
sigt at forhindre Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg i at sende Tropper
til Nederlandene. Da Windischgråtz senere erklærede, al Landsee ved en
Misforstaaelse havde sagt, at Forslaget var udgaaet fra Danmark, lykke
des det nogenlunde al berolige de spanske og nederlandske Gesandter, og
da Windischgråtz siden sendte de danske Gesandter en Kopi af den paa
tænkte Overenskomst mellem Danmark og Brunsvig-Lyneborg, erklærede
de ikke at kunne indlade sig i Forhandling derom, da de ikke. havde
Rel. fra Klingenberg" og Heespen 10/s 1677 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
