Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7 1677. 14. ’24. Juni. 147
disse sidste krævede Forrang for den anden brandenborgske Repræsen
tant, Resident Guericke. Der kunde derfor foreløbig ingen offentlige
Konferencer holdes. I uformelle Visitter drøftedes Opstillingen af et Korps
mod Konigsmarck. Baade den munslerske og de brunsvig-lyneborgske
Repræsentanter udtalie sig først noget ubestemt, men lilsidst erklærede
de brunsvig-lyneborgske, al Forudsælningen for Hjælp fra brunsvig-lyne
borgsk Side var, at Spørgsmaalet om Rangen for deres Gesandter i Xim
wegen først blev bragl i Orden. Imidlertid kom Efterretningen om, at
Konigsmarck den 8. Jan. ganske uformodet var gaaet over til Rugen,
havde erobret Øen og tagel Størstedelen af de allierede Tropper paa Øen
til Fange. De danske Repræsentanter forestillede nu indtrængende de
brandenborgske og munsterske Gesandter, at man under disse alvorlige
Forhold maalle sætte alle Smaatterier til Side og hurtigst muligt opstille
en Hær, der kunde erobre Rugen tilbage og fordrive Konigsmarck helt
fra tysk Grund. Disse mente dog ikke, at der kunde gøres noget uden
Brunsvig-Lyneborgs Medvirkning. De brunsvig-lyneborgske Repræsen
tanter var dog nu blevne slivere end tidligere, og de danske Gesandter
var ikke rigtig sikre paa, om de ikke ncermest var glade over Efterrel
ningeme fra Riigen. I en Konference den 24. Jan. specificerede de Danske
deres Tilbad og Fordringer. Danmark vilde behandle de Afsendinge,
som Brunsvig-Lyneborg sendte til Ximwegen med Rang som Ambassa
dører, som saadanne og give dem Titel af Excellencer, men Kongen
kunde ikke blande sig i Husets Strid med Kurfyrstekollegiet om dette
Spørgsmaal, dog vilde han gerne yde Brunsvig-Lyneborg sine bona of
fwia, men delte Tilaud gjaldt kan, hvis alle de andre Punkter ordnedes.
Hvis der sluttedes Fred og Kongen af den Grund ingen Hjælp modtog,
forlangte han en Femtedel af Bremen og Verden. Hvis Krigen forlsaltes,
skulde Hertugerne af Celle og Wolfenbiitlel understøtte ham med 3000
Fodfolk og 1000 Ryltere under dansk Kommando, men Hertugerne skulde
underholde Tropperne, nåar undtoges Brød og Furage, skaffe dem Kvar
ierer og rekrutere dem. Tropperne skulde møde i København hoer 1.
Maj og maatte bruges samlede eller deile. Endvidere skulde Huset Bruns
vig-Lyneborg give Afkald paa Lenshøjheden over Stadi- og Buljadinger
land, anerkende Danmarks Ret Ul Domkapitlet i Hamborg og Ul Øen
Krautsand, samt afstaa Land i Bremen til en aarlig Indtægt af 10,000
Rdlr., Kontributionen ikke medregnet. Kongen vilde saa give Afkald’paa
al yderligere Andel i Bremen og Verden.
I Konferencer den 26. og 21. Jan. forhandledes herom. De bruns
vig-lyneborgske Afsendinge erklærede ikke al kunne nøjes med Tilbuddet
anyaaende Gesandterne i Ximwegen i den foreliggende Form, da det saa
kunde se ud, som om de købte en Ære, der retmæssig tilhørte dem. Før
de overhovedet kunde indlade sig paa noget med Kongen, maatte de have
en ubetinget Anerkendelse af deres Gesandter i Ximwegen som Ambassa
døren Med Hensyn til Bremen og Verden vilde de vide, hvorpaa Kongen
støttedc sin Fordring paa at faa en Femtedel, oq om denne Fordring
ogsaa gjaldt, hvis de Allierede ikke fik hele Bremen; liqesaa ønskede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
