Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
1677. 14./24. Juni.
Nr. 7.
Assignationer derpaa og indrømme dem fri Skibsfart ligesom Hollcen
derne. Den danske Konge skulde behandle de brunsvig-lyneborgske Ge
sandter i Nimwegen som Ambassadører og give dem Titel af Excellencer,
faa Kurfgrslen af Brandenborg til at gore det samme, hvorefter de begge
i en Skrivelse, der skulde overleveres de brunsvig-lyneborgske Gesandter
i Hamborg, skulde meddele Kejseren det og opfordre ham Ul ogsaa at
gore det. Da Ekspediiionen til Rugen først kunde finde Sted i Maf, gik
de ud fra, at den kejserlige Deklaration angaaende Gesandterne i Nim
wegen kunde føreligge, inden Ekspediiionen fandt Sted.
De danske Gesandter blev i høj Grad beslyrtede over dette Forslag,
der stod i saa stærk Modslrid med Løflerne Ul Buchwaldl i Celle og
Schutzs tidligere Udtalelser, og havde en Mistanke om, at Brunsvig-Lyne
borg i Virkeligheden kun lilsigtede at faa Rangspørgsmaalet for Gesand
terne i Nimwegen bragl i Orden for derefter at gaa fra det andet. Fore
løbig indskrænkede de sig til at svare, at de havde sendt de brunsvig
lyneborgske Tilbud og Fordringer til København og venlede Svar inden
Maanedens Udgang. De gjorde dog overfor Kongen opmærksom paa, at
man sikkert siet ikke kunde stole paa Brunsvig-Lyneborgerne, maaske
var disse allerede nu andensleds engagerede. Da der var Udsigt til, at
Frankrig sluttede Fred med Nederlandene, gik de maaske ind paa ai op
give deres Erobringer i Bremen mod at faa en Pengesum. Misstemnin
gen mellem dem og Kurfgrslen af Brandenborg blev ogsaa stadig større
og større, og der var absolut ikke Tale om, at Kurfgrslen vilde gaa ind
paa deres Fordringer med Hensyn til Gesandterne i Nimwegen, og uden
en for Hertugerne gunstig Ordning af dette Spørgsmaal vilde de ikke
gøre noget 1.
Kong Christian V havde i en Skrivelse af 19. Jan. til sine Gesandter
i Hamborg givet disse Bemyndigelse til, hvis Hertugerne vilde hjælpe
ham med mindst 3000 Fodfolk og 1000 Ryllere, der skulde stilles i
København før Udgangen af Maris og staa under dansk Kommando, da
at erklære, at han for sine Fordringer paa Bremen og Verden vilde
nøjes med Opgivelsen af Brunsvig-Lyneborgs Lenshøjhed over Stadi- og
Butjadingerland, Afstaaelsen af Stiftet Bremens Rel til Domkapitlet i
Hamborg eller i all Fald de tidligere tilbudte Kapitelsgodser i Holsten
og paa denne Side af Elben samt nogle Præbender, særlig det store
Schaumburgerpræbende, Afstaaelsen Ul ham af Øen Krautsand og Land
i Bremen til en aarlig Indtægt af 10,000 Rdlr., i all Fald mindst 8—9000
Rdlr. Holdt man fra brunsvig-lyneborgsk Side absolut paa, at Kongen
skulde tåge Vederlag udenfor Bremen Stift, maatte de, hvis der opnaaedes
Enighed om Hjælpen, gaa ind paa at tåge Harpstedt Amt og saa meget
Ul Oldenborg og Delmenhorst grænsende Land, at det i alt indbragte
1 Rel. fra Buchwaldt. Klingenberg og Lincker 12/s, lhh, mh 1678 (Bre
men B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
