Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 1678. 4./t4. Aug. Nr. 12.
saa ringe Kvarterer, vilde Brandenborg og Munster baade hos Kejseren
og Kurfyrstekollegiet arbejde for, al Kongen nu virkelig fik Elbtolden
bevilliget. Ligeledes vilde de faa deres Allierede lii at betale de resteren.de
skyldige Subsidier. 4. Nåar Kejseren havde anvist Kvarterer, vilde de
efler Felttogets Slutning eller før besælte disse Kvarterer og paa en pæn
Maade udvise de brunsvig-lyneborgske Tropper, men vilde disse ikke
rømme dem godvilligt, vilde de i Forening fordrive dem derfrå og siden
hævde Kvarlererne med Vaabenmagl. De vilde ogsaa hjælpe hinanden
med al inddrive de dem paa Hamborg og Lybæk anviste Penge. 5. Skønt
der i Traktaten var fastsat, at de skulde stille og hjælpe hinanden i Tysk
land hver med et Korps paa 15,000 Md., skulde de dog, da de ogsaa be
høvede et temmelig stort Antal Tropper i deres eget Land, kun hjælpe
hinanden med 12,000 Md. 1
Medens man ventede paa Svar fra Kurfyrsten og Fuldmagt fra denne
for Brødrene Brandt, fortsattes i København Forhandlingerne om den
offentlige Traktat, da man gerne vilde have Hertug Georg Vilhelm af
Celle og de andre brunsvig-lyneborgske Hertuger til at tiltræde den. Den
danske Resident i Celle Frederik Gersdorff havde 20. April 1678 faaet
Ordre"1 til indtrængende al forestille Hertug Georg Vilhelm og hans Raa
der, hvor skadelige for alle de nordlige Allierede de af Frankrig 5.115.
April i Nimwegen fremsatle Fredsvilkaar vars, hvorfor del var nødven
digt, at de sluttede sig sammen for at hævde deres Erobringer fra Sver
rig. Hertug Georg Vilhelm erklærede sig ogsaa villig til at slutte sig Ul
den paatænkte Alliance mellem Danmark, Brandenborg og Munster, nåar
Kurfyrsten af Brandenborg vilde indrømme hans Gesandter i Nimwegen
Karakter af Ambassadører og han kunde blive enig med Kongen af Dan
mark om Delingen af Bremen og Verden. Den i dette Øjeblik ledende
celleske Minister A. G. Bernstorff udtalle, al hvis Kurfyrsten vilde give
efler i Ambassadørspørgsmaalet og Kongen give Afkald paa Andel i Bre
men og Verden, kunde de frit disponere over de brunsvig-lyneborgske
Herlugers Tropper. Men det var nødvendigt, at der blev større Enighed
og Samarbejden mellem de nordlige Allierede end hidtil. Vilde man sikre
sig sine Erobringer, maatte man fuldstændig overvælde Sverrig og kaste
det ud af Tyskland. Herlug Georg Vilhelm forbeholdt sig dog at for
handle nærmere med Wolfenbtittel, Hannover og Osnabruck*.
Senere gjorde Gersdorff nye Forestillinger hos Georg Vilhelm for al
faa denne til at give sin Gesandt i København F. A. Witlorp Fuldmagt
Ul at slutte Alliance med Danmark, Brandenborg og Munster. Hertugen
erklærede paany, at hvis Kongen vilde opgive sine Fordringer i Bremen,
1 Rel. fra Chr. og Fr. Brandt Vo 1678 (med Udkastet til de hemra. Ar
tikl.) (Geh. Statsark. i Berlin). ’ Geh. Reg. 3 Actes et Memoires des
negotiations de la paix de Nimegue (3. Udg. 1697) II. 396 ff. 4 Rel. fra
Fr. Gersdorff %1U 1678 (Brunsv.-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
