Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 1678. 17. Nov. Nr. 13.
til al indse, al Kongen umuligt kunde andvære Folkene. Endvidere
skålde de meddele Bispen, al Kongen og Karfyrsten af Brandenborg ved
Mødet i Doberan var blevne enige om at fortsætte Krigen, seiv om Kej
seren, hvad man dog ikke troede, sluttede Fred. Det kunde ogsaa godt
qøres, nåar de nordlige Allierede holdt fasl sammen, og kan derved
kunde Bispen vente at beholde sine Erobringer i Bremen og Verden.
Kongen haabede derfor, at Bispen vilde raiificere den af hans Forgænger
med Danmark og Brandenborg sluttede Traktat. Krævede Bispen abso
lul en ny Traktat sluttet, skulde Haxthansen og Meyer erkyndige sig om
Belingelserne derfor og indberette dem til Kongen. Ved en senere Ordre
ændredes denne Instruks saaledes, al de, hvis Bispen ikke vilde overlade
Kongen alle Folkene, saa skulde fremsætte Forslaget om Tilbagesendel
sen af en Del af dem. Først nåar disse to Forslag var forkaslede, skulde
de komme frem med Forslaget om at lade Kongen beholde Tropperne
Vinteren over og i det kommende Felttog, men herpaa skulde de ogsaa
holde absolul fast, da Tropperne under ingen Omstændigheder maatte
kaldes tilbage nu 1 .
Den 3. Jan. 1619 kom Haxthausen og Herman Meyer til Neuhaas,
hvor de straks fik Audiens hos Biskoppen. Denne fortalte straks, at der
gik Rygter om, at Freden mellem Kejseren og Frankrig og Sverrig alle
rede var sluttet og at Kurfyrsten af Brandenborg ogsaa førte private
Forhandlinger med Frankrig gennem Frans Meinders, der allerede havde
faael Pas til at rcjse til Paris. . Delte sidste erklærede de Danske for al
deles usandsynligt efter de Forsikringer, Kurfyrsten havde givel Kongen
ved deres Møde i Doberan. For at stemme de miinsterskc Raader gun
stig! for Kongen, gav de danske Gesandter straks Matthias Korff v. Schmi
sing 2000 Rdlr. og Balthasar Hamm 500 Rdlr. Under de følgende Kon
ferencer med de to Brødre Schmising, Marskal Borck og Vicekansler
Bernhard Wibbert, udlalte disse, at Kejseren og Kurfyrsten af Branden
borg ganske vist havde skrevet Ul Biskoppen om al overlade Danmark
de munsterske Tropper, men Bispen havde nu seiv Brug for disse for at
kunne forsvare sig mod Frankrig. Kejseren kunde heller ikke disponere
over de munsterske Tropper, saa meget mindre som man havde frataget
Bispen hans Kvarterer i Tyskland. Delmenhorsttraktaten fastsatte ogsaa,
at Bispens Tropper kan maatte brages i Tyskland; og Traktaten af 4.
Aug. 1618 var ikke bleven ralificeret af Christof Bernhard. Bispen maatte
ligesom de andre Rigsfyrster have sine Tropper hos sig seiv. Paa de
Danskes Forespørgsel om, hvad Bispen mente, at man skulde gøre, hvis
Eflerrelningen om, at Kejseren havde sluttet Fred, var sand, svarede de
Munsterske, at i saa Fald maatte de nordlige Allierede sende Gesandter
til et bestemt Sted og afslutte en felles Traktat om, hvad der skulde
1 Instruks for Haxthausen og Meyer u/i2, Ordre til samme 1T/t2 1678
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
