Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 1678. 17. Nov. Nr. 13.
Bispen skulde stille Fordringer paa Grund af de Tropper, der var gaaet
i dansk Tjeneste, skulde Meyer imødegaa disse Fordringer, men hjalp
det ikke, maalte han gaa ind paa, at Minislre fra begge Sider skulde
behandle og afgore disse Fordringer paa et tredje Sled, da Kongen mente
at have mere al kræve hos Bispen end denne hos ham 1.
Da Herman Meyer kom til Bispen, erklærede denne, at han ikke
kunde erklære sig endeligt, før alle de miinsterske Tropper, der ønskede
at vende tilbage, virkelig var komne tilbage. Han beklagede sig slærkt
over Wedels Opiræden i Fijen. Hvis det var hændt under hans Forgæn
ger, havde denne sikkert straks tåget Revanche i Oldenborg og Delmen
horst. Meyer fik dog del Indlnjk, at nåar Obersleme Wendts, Gogreves,
Holterslebens, Schwartz’s og Franckensleins Regimenler blev sendte til
bage, vilde Bispen jinde sig i, at Resten af Troppeme blev i Danmark.
Bispen udialte, al da han ikke havde kunnet faa sine Tropper tilbage,.
havde han maattet slutte Freden, som han kunde faa den, og da den
franske Hær stod saa nær ved hans Land, kunde han i Øjeblikket ikke
indlade sig i nogen nærmere Forbindelse med Kongen til Sikring af deres
Lande i den westfalske Kreds. Han kunde heller ikke nægle Fransk
mcendene Gennemmarch til Oldenborg og Delmenhorst, men lod dog for
ståa, at han seiv kverken kunde eller vilde forelage sig naget mod disse
Lande’2.
Da Bispen til Herman Meyer ikke talle noget videre om at ville
gore Fordringer gældende for de Tropper, der var gaaet i dansk Tjeneste,
indlod Meyer sig heller ikke paa dette Spørgsmaal, og man mente nu i
København, at denne Sag stilliende var gaaet i Orden. Man blev derfor
noget overrasket, da Bispen, rimeligvis af Hensyn til Frankrig og Sver
rig, den 8.118. Juli udsledte et Patent 3, hvorved han kaldte alle de miin
sterske Tropper, der var gaaet i dansk Tjeneste, hjem, lovede dem, der
vendte tilbage, faldstændig Amnesti, men truede dem, der blev i Danmark,
med Straf efter Krigsretten. Som Svar herpaa udstedle Kongen 19. Juli
et Patent, hvorved han log alle de Officerer og Menige, der var gaaet i
dansk Tjeneste, i sin Beskyttelse, og siden, 30. Juli, en længere Deduk
tion 4, hvori han navnlig hævdede, at Biskoppens Bebrejdelse mod Trop
peme for al have svigtel deres Ed var ganske uberelliget, da Troppeme
kun havde svorel til Biskop Christof Bernhard, men ikke til Kapitlet
eller Koadjutoren, saa de ved Bispens Død var fuldstændig frit siillede
og kunde træde i hvilken Fyrstes Tjeneste de vilde, saa meget mere som
den nuværende Biskop i lang 27d ikke havde laget sig af deres Underhold.
1 Instruks for Herman Meyer UU 1679 (Geh. Reg.). 2 Rel. fra H. Meyer
12, o 1679 (Munster B). 3 Munster A II. Diverse Dok. vedr. Striden mell. Dan
mark og Munster ang. de paa Ostfriesland assignerede 50,000 Rdlr. Kvarter
penge. ’~4 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
