Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
Mæglingsforsøgene optoges senere af Kong Karl II af England.
Denne var af Folkeslemningen i sit Land bleven tvanget til at slutte
Fred med Nederlandene i Febr. 1674. Stemningen i England var stærkt
for at gaa endnu videre og lade det komme til Krig med Frankrig, men
det vilde Karl II for enhver Pris undgaa. Han tilbed derfor allerede i
1674 Frankrig og Nederlandene med deres Allierede sin Mægling,og den
an toges, om end aden synderlig Glæde, ogsaa af disse. Efter langvarige
Forhandlinger blev man enig om, at den almindelige Fredskongres,
hvori alle de Magier, der eflerhaanden var komne ind i Krigen, skulde
deltage, skulde holdes i den Ulle By Nimwegen. Ingen af Deltagerne
havde dog Hast med at sende Repræsenlanler til Kongressen. De haa
bede stadig, at de kunde forbedre deres Stilling paa Krigsskuepladsen,
inden Mæglingen begyndte. Hertil kom vidtløftige Stridigheder om Wil
helm v. Furstenbergs Frigivelse og Passene og Lejdebrevene. Først i Be
gyndelsen afl676 kom en engelsk Gesandt, Lionel Jenkins, ill Nimwegen,
og kort efter to nederlandske Gesandler, Hieronimus Beverningk og Wil
lem v. Haren. Noget ind i Juni 1676 kom de franske Gesandter, Grev
Godefroy d’Eslrades, Marquis Colbert de Croissy og Grev d’Avaux. I
Slutningen af August kom de svenske Repræsentanter Grev Bengt Oxen
stierna og Johan Paulin v. Olivekranlz, i Nov. den danske Repræsentant
Just Høg og i Dec. de brandenborgske Repræsentanter Lorenz Chrislof
v. Somnilz og Werner v. Blaspeil; lidt ind i 1677 kom endelig de kejser
lige og spanske Gesandler, efter at Generalstaterne havde truet med, al
de vilde slutte Særfred med Frankrig og indstille Belalingen af Subsi
dierne, huis deres Allierede ikke gav Møde 1.
Den danske Ambassade bestod foruden af Just Høg af Grev Anton
af Aldenburg, som var den formelle Chef, og Simon de Pelkum, der ind
tog en Stilling som Raadgiver 2. I Instruksen 10. Juni* for den egentlige
Leder, Just Høg,paalagdes det denne at kræve, at Sverrig skulde tilbage
give alle de Lande, Byer, Øer, Fæstninger og Rettigheder, som det havde
berøvet Danmark ved Fredslutningerne i Brømsebro 1645, i Roskilde
1658 og København 1660. Endvidere skulde Sverrig opgive sin Toldfri
hed i Øresund og i Tyskland afstaa Forpommern Ul Brandenborg med
Undtagelse af Rugen, der skulde tilfalde Danmark, og Hertugdømmerne
Bremen og Verden Ul Kongen og hans Allierede. Just Høg skulde gore
all for at forhindre, al Hertugen af Gottorp og Byen Hamborg fik Ad
gang til Fredskongressen, da deres Sag ikke havde noget med denne at
gere. Forholdet Ul Hertugen af Gottorp var ordnet ved Rensborgforliget
af 10. Juli 1675, og var herefter el rent indre Spørgsmaal. Byen Ham
borg stod i arveundersaatligt Forhold til Kongen. Hvis del, som Kejseren
tidligere havde antydel, skulde foreslaas af ham, Spanien og Nederlan
1 Mignet, anf. St. IV 386 —99; 423 f. 2 Fuldmagt for disse tre 10/er
1676 (Gen. Reg.). 3 Instruks 10/e 1676 (Nederl. C. Just Høgs Legationsark.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
