Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
men herom vilde Meyercrone for sin egen Sikkerheds Skyld gerne have
en Ulle skriftlig Erklæring. Da d’Avaux imidlertid erklærede, at det var
stridende mod al Skik og Brug at afgive en saadan Erklæring ved For
handlinger Mand og Mand imellem, maalte Meyercrone lade denne For
dring falde for ikke at stede d’Avaux for stærkt. Til Gengæld forsikrede
denne paa sin Herres Vegne, at denne aldrig vilde misbrage den danske
Konges Forlrolighed. Meyercrone fremsatte nu de danske Fredstilbud.
D’Avaux var særlig betænkelig ved den forlangte Barriere i Tyskland og
fandt i det hele tåget de danske Fordringer altfor store. Han fandt del
andet Alternativ daarligere end del første, da Malme og Kristianstad Len
var mere værd end Gotland, Rugen og en Del af Bremen. Han henviste
ogsaa til, at Frankrig for at faa Fred havde opgivel saa mange af sine
Erobringer uden Vederlag, saa det kunde vente, at Danmark ogsaa vilde
gere det samme. Han mente dog, at de danske Forslag kunde bruges
som et Forhandlingsgrundlag, og vilde derfor indberette dem hjem 1.
Meyercrone var dog alt andet end rolig. Fra Nimwegen meldtes, at
baade de franske og de svenske Gesandter bestemt erklærede, at de ikke
vilde indlade sig paa Fredsforhandlinger med Danmark, medmindre
dette Land paa Forhaand accepterede de franske Fredsbetingelser af 5.
April 1678. Fra København forled det, at Frankrig havde lovet Sverrig
stor Hjælp Ul Lands og til Vands og lovet det fuldstændig Restilution.
Meyercrone foreholdt d’Avaux, at disse Ting ikke rigtig slemmede med
hans Udlalelser og den Forhandling, som de førte sammen. D’Avaux
forestillede Meyercrone, at den franske Konge baade overfor de svenske
Minisire i Paris og i Nimwegen forelebig maalte holde fast paa sine tid
ligere Fordringer. Ludvig XIV maatle have Tid Ul at forberede Sverrig
paa, at det maatte bringe nogle Ofre for at faa Fred, men herved var
den ydersle Hemmelighed og Behændighed nedvendig, da man ellers ri
sikerede at ødelægge det hele. Før man var enig her, kunde Frankrig
ikke ændre sin officielle Holdning. De franske Ambassadører i Nimwe
gen havde derfor heller ikke faaet Underretning om denne Forhandling.
Meyercrone blev dog ikke helt beroliget derved. Han mente, at d’Avaax
egenllig var oprigtig nok — en paalidelig Mand, der havde læst hans
Ordrer, forsikrede ham derom — men Spørgsmaalet var, om ikke d’Avaux
seiv blev skuffel af sit Hof. Han vilde derfor foreløbig gaa forsigiigt
frem, fremsælte Kongens Fordringer i ret almindelige Udtryk og holde
paa, at denne, saaledes som det var forlangt i Nimwegen, beholdt hvad
han havde erobret, indtil den franske Konge erklærede sig mere lydeligt
og man pik bedre Grund at staa paa 2.
Det viste sig ogsaa snart, at der ikke var noget Haab om, at Frank
rig vilde gaa ind paa de danske Fredsbetingelser. Baade Ludvig XIV og
1 Rel. fra Meyercrone 27i2 1678 (Nederl. B).
Vi 1679 (Nederl. B).
2 Rel. fra Meyercrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
