Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
Sverrig, nåar deile ikke vilde afslaa noget. Nederlandenes Stiliing var
ligeledes usikker, da Sverrig ikke vilde slutte en Handelslraktat med dem.
Et fransk Indfald længere ind i Tyskland vilde ogsaa støde paa store
Vanskeligheder. Det var paa ingen Maade hans Hensigt at svigte Sver
rig. Han vilde diplomatisk gde Sverrig al den Hjælp, han kunde, offi
cielt holde fast paa de i April opstillede Fredsbetingeiser og stadig true
med at ville yde Sverrig al fornøden militær Understøltelse, men han
maatte gore opmærksom paa, at man ikke kunde forlange det umulige
af ham i den Henseende. Det kunde i alt Fald let blive en langvarig
Krig. Der var nu hos Sverrigs Fjender, da Nederlandene og Spanien
havde sluttet Fred og Kejseren og Riget stod paa Nippet til at gøre det,
et stærkt Ønske om at komme ud af Krigen. De vilde sikkert gaa ind
paa meget rimelige Fredsbetingeiser. Han var rede til at betale dem
nogle Penge, men da det næppe vilde være tilstrækkeligt, burde Sverrig,
hvis Stilling jo faktisk var ret daarlig, ikke vægre sig ved nogle mindre
Landafstaaelser, nåar det derved kunde komme ud af Krigen. Særlig
raadede han indtrængende Ul at slutte Fred med Brunsvig-Lgneborg og
Munster, da den sikkert kunde faas meget billigt. Man kunde maaske
endda faa Hertugen af Celle til at deltage i Kampen mod Brandenborg.
Om de danske gennem Meyercrone fortroligt fremsalte Fredsbetingelser
udlalte han sig fuldstændig afvisende. Feuquiéres fik Ordre til at med
dele den svenske Regering disse, for at den bedre kunde indse Nytten af
at faa Danmarks tyske Forbundsfæller skilt fra det, saa Sverrig lettere
kunde tåge Hævn over Danmark 1.
I Sverrig fandt Ludvig XIVs Henstillinger dog ringe Øre. Hverken
Karl XI eller Johan Gyllenstierna vilde høre Tale om at afslaa det aller
ringeste. Særlig Karl XI seiv mente, at Ludvig XIV iilsidst alligevel vilde
holde sit Løfte om, at Sverrig ikke skulde miste noget. Da Ludvig XIVs
Henstillinger intet hjalp, besluttede han at gaa mere egenmægtigt frem.
Ved de Forhandlinger, der i Dec. 1678 og Jan. 1679 førtes i Nimwegen
om Fred mellem Kejseren og Frankrig-Sverrig, spillede de svenske Am
bassadører en ret underordnel Rolle. Forhandlingerne førtes af de franske
Ambassadører, og trods Danmarks og Brandenborgs Forsøg paa at holde
Kejseren tilbage fra at slutte Separatfred fik Ludvig XIV i alt væsentligt
sine og Sverrigs Fordringer satle igennem ved den Fred, der slulledes
26. Jan. Kejseren gik med Hensyn til Sverrig ind paa at genoprette den
weslfalske Freds Beslemmelser. Endvidere lovede han Hertugen af Gol
torp sin og Rigets Beskyttelse og Mægling i Striden mellem denne og
Kongen af Danmark. Tillige lovede Kejseren herefter fuldstændig Neu
tralitet og forpligtede sig til, hvis del blev nødvendigt for Frankrig at
fortsætte Krigen, at tillade de franske Tropper at gøre Indfald i Rigel og
1 Lettres inédites de Feuquiéres IV. 258 ff., 262 ff., 266, 268 ff., 278, 280 f.
283 ff., 289, 291 ff., 304 f., 321, 324 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
