Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
ubillige Fordringer. Han bad Kurfyrslen holde Ordren til Meinders til
bage, indtil han kunde faa Christian V underrettet derom, eller, hvis Or
dren allerede var afgaaet,give Meinders Ordre til at trække Afslutningen
af Traktaten ud, indtil Christian V kunde faa svaret Kurfyrsten. Kur
fyrsten skrev derefter 7. Juni seiv til Christian V og undskgldte sin Be
slutning med, at han maatte vige for Overmagten, da han ikke var i
Stand til at modstaa CréquVs Anfald. Han hovde dog givet Meinders
Ordre Ul ai meddele Meyercrone hans Beslutning og enten slutte Fred i
Forening med denne eller forbeholde ham Plads til at tiltræde Freden.
Han henviste ogsaa til Danmarks separate Forhandlinger med Sverrig i
Skaane, der havde gjort ham meget perplex og for en væsenllig Del
havde faaet ham til at fatle den Beslutning, han nu havde tåget. Han
vilde dog til sin Ende varetage Kongens Interesse og havde givet Mein
ders Ordre til at udsætte Tiden for Ratifikaiionen saa meget, at Kongen
inden den kunde faa Tid til ogsaa at slutte Fred 1.
Kurfyrstens Skrivelse vakte stor Beslyrtelse i København. Christian V
svarede 17. Juni i en ret skarp Skrivelse og udtalte sin Forbavselse over
Kurfyrstens Beslutning, da denne for kort Tid siden havde forsikret ham
om noget helt andet. Hvis Kurfyrsten i Tide havde ført sin Hær hjem
fra Preussen og ikke havde opladt sine Fæstninger til Frankrig, havde
han og Kongen i Fællesskab kunnet gore Modstand, indtil man havde
kunnet faa en bedre Fred. I alt Fald kunde Kurfyrsten i Tide have under
rettet ham om sin Beslutning, saa de i Fællesskab kunde have set al faa
en anstændig Fred. Christian V kunde ogsaa derved have sparet store
Udgifter til Udrustning af Flaaden og Opslillingen af en Hær i Holsten.
Han seiv havde straks givet Kurfyrsten Meddelelse om Feuquiéres’s For
slag om Forhandlinger i Skaane og tilbudt ved Præliminærforhandlin
gerne at opnaa Tilladelse for Kurfyrsten til at sende en Repræsentant til
selve Forhandlingerne, men det havde Kurfyrsten ikke ønsket. Det havde
heller aldrig været hans Mening at ville slutte Fred uden Kurfyrsten.
Denne havde ogsaa ved at sende Meinders til Paris først begyndt paa Se
paratforhandlinger. Christian V haabede dog, at Kurfyrsten ikke vilde
lade ham i Stikken, hvis han blev angrebet af Frankrig, da han paa
Grund af de haarde franske Fordringer umuligt saa hurtig kunde faa
sluttet Fred 2.
Dermed var de sidsle to af de mod Frankrig og Sverrig allierede
Magters Veje skiltes, og Danmark kunde forudse, at det snart vilde staa
olene tilbage, udsal for Angreb baade af Frankrig og Sverrig. Meyer
crone i Paris havde den lh-. Juni faaet Ordre til, hvis han ikke forinden
havde faaet nogen Resolution paa sine Forslag, da at begære en hemme
lig Audiens hos Ludvig XIV og meddele denne, at Christian V vilde lade
den paa den franske Ambassadør Feuquiéres’s Foranledning istandkomne
1 Urk. u. Actenst. XVIII. 378—81. 2 Urk. u. Actenst. XVIII. 383 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
