Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
hvis det vilde forhandle med Sverrig alene, svarede Pomponne kun, at
saa skålde man virkelig tåge Svenskerne paa Ordet, men Beretningerne
fra Feuquiéres lød nu riglignok helt anderledes. Efter dem var det siet
ikke Sverrigs Mening at slutte Krigen nu, tværtimod ønskede del at faa
Danmark indviklet i direkte Krig med Frankrig, og det vilde ske, hvis
Freden ikke sluttedes inden August Maaneds Udgang. Del andet Punkt,
som voldte Vanskelighed, var den svenske Toldfrihed i Øresund. Ludvig
XIV billigede ingenlunde Bedragerierne i Sundet og vilde ogsaa, saasnart
Freden var sluttet, hjælpe Danmark til at faa dem afskaffede, men midt
under Krigen kunde han ikke give sin Allierede Uret. Pomponne lod
dog forståa, at hvis man ellers blev enig, kunde Frankrig nok formaas
til at ude sin Medvirkning til Fastsættelsen af et Reglement om Tolden
Sundet indenfor en vis bestemt Tid. Del tredje vanskelige Punkt var
Hertugen af Gotlorp. Denne maatte reslilueres ved denne Traktat, men
Artiklen herom kunde Meyercrone affatte, som han vilde, saa at det
fremgik af den, at Restituiionen alene skyldtes Hensynet til Frankrig,
uden at Sverrig havde nogen Fortjeneste deraf. Meyercrone søgte endnu
en Gang at faa dette Spørgsmaal udskill fra denne Forhandling, men
mødte en aldeles bestemt Modstand fra Pomponnes Side, og de branden
borgske og brunsvig-lyneborgske Ministre raadede ham indtrængende til
at give efter paa dette Punkt, da det øjensynligt var conditio sine qua
non. Da Meyercrone henstillede, at det i alt Fald burde forbydes Her
tugen at anlægge Fæstninger i sit Land, svarede Pomponne, at man dog
ikke godt kunde forbyde ham det, nåar man gav ham Suveræniteten til
bage, men den danske Konge havde jo reel Magi nok til under el eller
andet smukt Paaskud at forhindre det. Frankrig var forpligtet til at
skaffe Hertugen Restilution, men nåar Freden var sluttet og det var skei,
vilde Frankrig ikke blande sig i Stridighederne mellem Danmark og
Hertugen af Gottorp. Med Hensyn til Elbtolden og Bispedømmet Lybæk
erklærede Pomponne, at den franske Konge vilde stille sig imødekom
mende overfor Christian V’s Ønsker, men nogen skriftlig Forpligtelse
vilde han ikke give 1.
Meyercrone indgav derefler et noget ændret Udkasi, men det for
kastedes ogsaa, og i Sledet overleverede Pomponne et Udkast 2 til Freds
traktat, omfattende 19 Artikler, med den Tilføjelse, at hvis Meyercrone
ikke antog det inden Udgangen af Maaneden, vilde Frankrig ikke være
bundel til det. Dette Udkast var i alt væsentligt enslydende med den
senere afsluttede Traktat. Meyercrone søgte endnu en Gang at faa Pom
ponne til at mildne Betingelserne og tilstaa Danmark nogen Satisfaktion
i Land, men det afvistes bestemt. Havde Danmark iidligere sluttet Fred,
havde det maaske kunnet opnaa noget, men det havde fortsat Krigen
Rel. fra Meyercrone "Is 1679 (Frankrig B). " Meyercrones Kopibog
(Frankrig C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
