Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1679. 23. Aug./2. Sept. 283
Nr. 16.
Hus regis militiæ addicti fuerunU, huorved man vilde kunne frelse Gene
ral Carl Arenstorffs Fordringer i Sverrig. Pomponne havde i sit Udkast
i Slutningen af Art. 15 indført en Passas, hvorved Kongen af Frankrig
paalog sig Garantien for Traktaten i følgende Udtryk: » Comme aussi Sa
Majesté tres chréstienne vent bien demeurer garante dadit traité envers
l’un et 1’autre desdits roys*. Meyercrone foreslog Garantien affattet i føl
gende Udtryk: rei rex christianissimus garantiam in se suscepit
sicui etiam omniam eorum, quæ regi Daniæ per hane tractatam pro
missa sunt«, hvilket kan vilde sige Garanti for den simple Udførelse af
Traktaten fra dansk Side. Da Pomponne holdt fast ved sin Affattelse,
erklærede Meyercrone, som ikke gerne vilde gaa ind paa en Fællesga
ranti til baade Danmark og Sverrig, at han hellere vilde lade denne
Passas gaa ad, da han ingen Ordre havde til at tale om nogen Garanti,
og det lykkedes ham ogsaa at faa den adeladt.
Det vanskeligste Spørgsmaal var stadig Hertugen af Gottorp. Meyer
crone bekæmpede den paagældende Artikel til det ydersle i den Form,
Pomponne havde givel den. Pomponne mente dog, at det var af stor
Betydning for Danmark, at det ikke skulde tilbagegive Landet og Stæ
derne i anden Tilstand end den, hvori de nu fandles, hvilket altid siden
kunde udstrækkes til, at Hertugen ikke i Fremtiden maalte opfore Fæst
ninger. Ordene ->ita at quicquid postmodum actum quive tractalus initi
fuerint nullum illis adferant præjudicium- lagde Pomponne stærk Vægt
paa, og han havde i sit Udkast sal dem ind efter Bekræftelsen af Arve
unionerne, da han troede, at Rensborgtraktaten var i Modslrid med disse,
og derfor mente, at den maatte kasseres. Meyercrone vilde helst have
haft denne Passus helt udeladt, men Pomponne hævdede, at skønt Frank
rig ikke havde til Hensigl at blande sig i disse Stridigheder, maalte det
kræve Københavnstraktatens Bestemmelser med Hensyn til Hertugen gen
oprettede og det, som stred derimod, maatte ophæves. Det kunde man
heller ikke have noget at indvende imod fra dansk Side, saafremt det da
var Kongens alvorlige Mening at restituere Hertugen. Denne var seiv
efter Restitulionen i Virkeligheden saaledes henvist til Kongens Forgodt
befindende, at man ikke behøvede at frygte ham. Det lykkedes dog Meyer
crone at faa den paagældende Passas flyttet hen efter Bekræftelsen af
Traktaterne i Roskilde og København, da man saa efter Meyercrones
Mening kunde gøre den Opfattelse gældende. at denne Passus sigte.de til
Ophævelsen af de Traktater,som Hertugen af Gottorp efter Freden i Kø
benhavn havde sluttet med Sverrig, og her kunde den slærkere hævde
sin Fortolkning. Meyercrone vilde ogsaa gerne have undgaaet den for
melle Bekræftelse af Fredene i Roskilde og København, forsaavidt angik
Hertugen af Gottorp, men den vilde Pomponne absolut ikke opgive. Han
lod endog Meyercrone vide, at hans Anstrængelser i den Retning tydede
siærkt paa, al det siet ikke var Kongens alvorlige Mening at opfylde sine
Løfter til Hertugen. Den svenske og den gottorpske Minister forlangte
Ariiklen om Gottorp optaget i selve Traktaten, da den ellers ikke blev
medtaget i Sverrigs Ralifikation. Da det netop var det, som Meyercrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
