Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 1679. 26. Sept. Nr. 18.
cerne efter den samme Dag afslutiede Præliminærreces først skulde be
gynde den 19. Juni. Forinden deres Afrejse fra København var der un
der Hensyn til, at der, hvis Forhandlingerne mellem de danske og
svenske Kommissærer straks skulde begynde, let kunde opstaa forskellige
Vanskeligheder med Hensyn til, hvem der skulde gøre den første Propo
sition og i hvilket Sprog denne skulde affattes, henstillet til dem, om del
ikke vilde være heldigt først at lade Hovedpunkieme blive afgjorte ved
den kursachstske og franske Gesandts Mellemkomst, og indtil det var
sket, indstille Konferencerne. Samtidig havde den danske Regering mod
taget den nu fra Sverrig tilbagekomne kursachsiske Gesandt Gersdorffs
Tilbud om at optræde som Mægler, da baade England og Brandenborg
og Sverrig havde samtykket deri 1. Gersdorff var derefter straks rejst til
Lund for at forhandle med Feuquiéres om ogsaa at optræde som Mel
lemmand for foreløbig at undgaa de formelle og offwielle Konferencer.
Feuquiéres syntes straks tilbøjelig til at gaa ind derpaa, men vilde dog
først drøfte Sagen med de svenske Underhandlere Gyllenslierna og Om
sted. Senere fik han dog Betænkeligheder og mente, at man alligevel
hellere burde holde sig til det i Præliminærtraktalen fastsatte’2.
Den 19. Juni rejste de danske Underhandlere til Lund og under
rettede straks Feuquiéres om deres Ankomst. Denne meddelte dem, at
han snart efter vilde aflægge dem en Visit, men senere kom Gersdorff og
lod de Danske vide, at Feuquiéres nok vilde besøge dem, men ikke kunde
give dem Haanden eller det førsle Sæde i Huset eller Tilet af Excellenser,
da de i deres Fuldmagt & ikke var betegnede som Ambassadører, men kun
som befuldmægligede Kommissærer. Det hjalp ikke, at de Danske hen
viste til, at Feuquiéres seiv i sine Skrivelser til Frederik Ahlefeldt havde
givet de svenske Underhandlere den samme Titel, at den ogsaa var brugl
i Præliminærrecessen og i Fuldmaglen for de svenske Underhandlere.
Ved Forhandlingerne i Brømsebro, Roskilde og København var befuld
mægligede Kommissærer ogsaa blevne regnede som Ambassadører. Oven
ikøbet var baade Grev Anton og Jens Juel Gehejmeraader, saa der burde
vises dem den samme Ære som en svensk Rigsraad. Nåar Visiter af
lagdes, vilde Biermann flærne sig og kun være til Stede ved Konferen
cerne. Feuquiéres blev dog ved sit. Det gjorde ham meget ondt, men
han kunde ikke optræde anderledes. De danske Underhandlere, der øjen
Relationer (Sverrig B). Jvfr. endvidere M. Weibulls Afhandling »Freden och
forbundet i Lund 1679« (Lunds Univ. Årsskrift 1871 og Nordisk Tidsskrift
1870) og M. Hqjer, Ofversigt af Sveriges yttre politik 1676—80, S. 113—32.
Weibull har første Gang fremdraget de hemmelige Årtikler, men beskæftiger
sig væsentlig kun med disse og den defensive Alliance. 1 Memorial ang.
Forhandlingerne i Lund 15/e 1679; Chr. V’s Resol. t. Gersdorff 15/e 1679 (Gen.
Reg.). 2 Gersdorff t. Grev Anton af Aldenburg 17/« 1679 (Ambassadeproto
kollen, Sverrig C). 3 Fuldmagt 2/e 1679 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
