Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 305
1679. 26. Sept.
Forhandlingerne fortsattes, men uden egentlig at komme af Stedet.
Feuquiéres stillede sig stadig meget stærkt paa SverrigsSide og lod de Danske
forståa, at hvis de tøvede længere med at slåtte Freden, vilde Danmark
komme til at erstatte den Skade, Sverrig havde lidt ved Fredslutningeme
med Bmnsvig-Lyneborg, Miinster og Brandenborg. Da de danske Am
bassadører spurgle ham, om der da ikke kunde findes en eller anden
Udvej, et Bytte, et Engagement eller en Stilstand, svarede han, at Dan
mark ikke kunde vente at faa saa meget som en Landsby af Sverrig;
om Bytte kunde der heller ikke være Tale, ligesaa lidt som om en Vaa
benstilsland. Venlede Danmark endnu en 10—12 Dage, vilde de franske
Hære, der nu stod i Bremen og Oldenborg, være i Holsten. Ien Sam
tale med Jens Juel forsikrede Gyllenstiema paany om sin Lyst til Fred.
De to Konger vilde sikkert komme Ul at fortryde, at en tredje altid brugle
dem i sin Interesse og foreskrev dem Love. Angaaende Hertugen af Gol
torp personlig udtalte han sig ret ringeagtende. Toldspørgsmaalet kunde
ogsaa nok ordnes, men om Landafstaaelse kunde der ikke være Tale, og
sluttedes Freden ikke straks, vilde Sverrig desuden forlange Satisfaktion.
I deres Indberetning 7. Juli til Kongen udtalte Ambassadørerne, at efter
deres Mening maalte ethvert Haab om at faa noget Land afstaaet af
Sverrig opgives. Spørgsmaalet var saa, om Kongen vilde opgive sine
Fordringer herom og lade dem afhandle Toldspørgsmaalet og de andre
Smaastridigheder saa godt de kunde. I det gottorpske Spørgsmaal kunde
man efter deres Formening stille følgende Alternativ: enten Atierkendelse
af Traktaten i Rensborg eller at Hertugen af Goitorp skulde afstaa sin
Del af Slesvig til Kongen for Oldenborg og Delmenhorsl, eventuelt tillige
en Erstatning af Frankrig og Sverrig, da Oldenborg og Delmenhorsl
ikke indbragte saa meget som den hertugelige Del af Slesvig.
I Samtaler med Feuquiéres søgle de danske Ambassadorer dog sta
dig at opnaa en Landafstaaelse. De tilbod, at Danmark vilde give hele
Skaane lilbage, dog mod Rasering af alle Fæstninger, mod at faa Bahus
Len eller i det mindste Marstrand med el vist Distrikt. Feuquiéres er
klærede, at det havde maaske været antageligt for 6 Maaneder siden,
men ikke nu. Samtalen endte med, at Feuquiéres sagde til Grev Anton:
i>mon pauvre monsieur, pas un village*. Den eneste Betingeise, der kunde
sluttes paa, var fuldstændig Restitution til Sverrig og Fuldbyrdelse af
det aftalte Giftermaal mellem Karl XI og Prinsesse Ulrikke Eleonore. Et
Par Dage efter meddelte Feuquiéres da ogsaa Biermann, at han havde
sonderet Gyllenstiema angaaende Marstrand, men denne havde straks
erklæret, at man ligesaa godt kunde forlange Stockholm, Marstrand var
absolut nødvendig for Goteborgs Sikkerhed. Da Gyllenstiema, der sam
men med Feuquiéres skulde rejse til Karl XI, den 11. Juli kom til Grev
Anton for at tåge Afsked, optraadte han ret overlegent og erklærede, at seiv
om Danmark havde erobrel Stockholm, vilde Sverrig aldrig gaa ind paa at
rasere de 3 skaanske Fæstninger eller lade Hertugen af Gottorp iStikken 1.
1 Rel. fra Amb. llA 1679 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
