Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 1679. 26. Sept. 307
kunde de ikke vide, hvad Sverrig egentlig mente. Hertugen af Gottorp
vilde man give Oldenborg og Delmenhorst for hans Del af Slesvig. Hvis
Sverrig saa vilde afstaa Marstrand med tilliggende Distrikt eller Lands
krone Len eller Wismar og Gulland, kunde Freden sluttes. Herom vilde
Gyllenslierna dog intel høre 1.
I de felgende Dage stod Forhandlingerne stille, da Biermann paa
Grund af Podagra maalle rejse tilbage til København. Christian V havde
16. JulP givel sine Gesandter Ordre til, hvis Svenskerne ikke viste større
Imødekommenhed, da at erklære, at han nu havde overladt hele Sagen
til Kongen af Frankrigs Afgørelse. Det maalte saa komme an paa Mod
partens Svar, om man skulde fortsætte, udsætte eller helt afbryde For
handlingerne i Skaane. De danske Åmbassadører beslultede dog forelø
big at holde denne Meddelelse tilbage og erklære sig villige til fortsat
Forhandling, da det efter Meddelelser fra Megercrone kunde forudses, at
Kongen af Frankrig ikke vilde have noget at gøre med de mindre Slrids
punkler mellem Danmark og Sverrig, men vilde henvise dem til For
handlingerne i Lund.
I private Samtaler mellem Gyllenstierna og Grev Anton og Jens Juel
søgte Gyllenslierna stadig at overbevise de Danske om, al det var det
hæderligsie for de to Konger seiv at slutte Freden i Lund. Danmark
vilde absolut ikke opnaa mere i Frankrig. Nåar Freden var sluttet,
skulde de to Konger slutte sig nøje sammen. Hidtil havde de kun svæk
ket hinanden og opnaaet al blive afhængige af Frankrig og Nederlan
dene, der havde benyttet sig af deres Svaghed. I Forening kunde de
gøre de Erobringer de vilde og beherske Handelen paa Østersøen. Kon
gen af Sverrig kunde ogsaa let i sine Lande give de Danske forskellige
Handelsfordele \forud for Hollænderne og andre. Paa den anden Side
truede Gyllenstierna med Angreb af Biskoppen af Munster paa Olden
borg og Delmenhorst. Gersdorff udlalte ogsaa paany til de Danske sin
store Misfornøjelse med Forhandlingerne i Paris og var meget betænkelig
ved al fortsætte Mæglingen længere. Han meddelte, ai de Svenske nu
kun vilde vente 8 Dage. Hvis de ikke inden den Tid fik et bestemt Svar,
vilde de kræve en Satisfaktion, der skulde beståa i Delmenhorst, Born
holm og Norge indtil Glommen og desuden Oldenborg til Biskoppen af
Munster. Gaves denne Satisfaktion ikke, vilde de rejse deres Vej. De
danske Åmbassadører lovede da at skaffe Svar inden 8 Dage. I deres
Indberelning Ul Kongen gjorde de, da de meget nødig saa en Afbrydelse
af Forhandlingerne i Lund, opmærksom paa, at der efter alle Meddelel
ser fra Paris og Ludvig XIVs Ordrer til Feuquiéres ikke var nogen Ud
sigt til at opnaa gunstigere Betingelser hos Frankrig. Skent man maatte
være meget forsiglig i Forhandlingerne med Sverrig, mente de dog, at
det var værd at tåge Gyllensliernas Ytringer om en nærmere Forbindelse
1 Rel. fra Arab. 18/7 1679 (Sverrig B). 2 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
