Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 1679. 26. Sept. Nr. 18.
have Gods i Sverrig eller i de Lande, som er afslaaet Ul Sverrig ved
Fredene i Roskilde og København, saa al de og deres Arvinger og Fuld
mægiige frit maa besidde, brage og afhænde del Gods med lilhørende
Rettigheder, som de have haft før Krigen, og igen skulle indsæites i den
Stand, Ejendom og Hæder, som de havde, da Krigen begyndte, uden
Hensyn til de dem overgaaede Domme for at have laget Fjendens Parti.
Det skal slaa dem frit for at blive boende eller flytte bort. Nåar de saa
have valgt sig et Hjemsled, skulle de kan være forpliglet med Troskabsed
til den Konge, som de have valgt at bo under, seiv om de ogsaa have
Gods under den anden Konge. 11. Alle de Fordringer, som de lo Kongers
Undersaatter maatte have haft til hinanden før Krigen, skulle blive i
deres fulde Kraft. 12. Alle Fanger uden Undtagelse skulle frit have Lov
til at begive sig iilbage til deres Fædreland, uden Løsepenge, kun skulle
Officererne være forpligtede til at betale deres Husværter hvad de skylde
for Kosi eller maatte have laanl. 13. I denne Fred kan optages alle
de Konger, Fyrster, Republiker og Stater, som nævnes af de konlrahe
rende Parter enten før Udvekslingen af Ratifikationerne eller inden 6
Maaneder derefier.
Det af de danske Ambassadører overgivne Udkast omfattede 20 Ar
tikler. Straks da Christian V havde modtaget Efterretning om, at Freden
i Paris var sluttet, havde han 26. Aug. 1 givet Ambassadørerne i Lund
Ordre til, hvis der skulde sluttes en særskilt Traktat mellem Danmark
og Sverrig, da at faa de Punkter, som Frankrig ikke havde villel have
noget at gøre med, optagne heri og ligsaa faa Art. 9 angaaende Tilbage
givelsen af Kanonerne udeladt eller forandret, da den var umulig at op
fylde. Senere, 9. Sept., fik Ambassadørerne Ordre 2 Ul, hvis de Svenske
vilde berøre den gottorpske Sag, da helt at afvise det. Kongen var af
Hensyn til Kongen af Frankrig gaaet ind paa Hertugen af Gottorps Re
stilution, men kunde saa heller ikke uden at stode Ludvig XIV forhandle
med andre herom. Angaaende Elbtolden og Bispedømmet Lybæk skulde de
se at faa Feuquiéres til at afgive en skriftlig Akt om Frankrigs Villighed
til at støtte den danske Konge i disse Spørgsmaal eller i alt Fald en Er
klæring til Protokollen. De skulde se at faa Øen Krautsand tilkendt
Kongen for hans Pantefordring. Hvad Øen kunde være mere værd,
kunde afkortes i Kontributionsrestancerne af Helsingborg og Landskrone
Len. De skulde, om muligt, ogsaa se al faa Feuquiéres til al mægle i
de mindre Stridsspørgsmaal mellem Danmark og Sverrig. I den Memo
rial 3, der medgaves Grev Anton af Aldenbarg og Biermann, da de den
13. Sept. rejste tilbage Ul Lund efter den sidste Konference med Kongen
inden hans Afrejse Ul Holsten, gik Kongen ind paa at ville rømme Fæst
ningerne før den i Traktaten med Frankrig faslsatie Tid, hvis Sverrig
paa andre Punkter vilde vise ham nogen Imødekommenhed. For al
1 Geh. Reg. 2 Geh. Reg. Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
