Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 1679. 26. Sept. 323
Ægteskabet vilde de Svenske først drøfte, nåar man var bleven enig om
Resten. I Art. 5 protesterede de Svenske bestemt mod den af de Danske
indsatte Passus: »saavidt Deres Majestæters Personer, Successorer, Riger,
Lande og Underdaner nogenlunde vedkomme kunde*. Gyllenstierna var
naturligvis straks klar over, at Meningen hermed var at berøve Her
tugen af Goltorp de Fordele, han havde vundet ved Fredene i Roskilde
og København. Han erklærede, at del vilde være en Spot baade for Karl
XIog hans Fader, hvis man gik ind herpaa,og at Sverrig ligesom Frank
rig maatte kræve de 3 Frede ubetinget anerkendt. Seiv om Hertugen af
Gottorp nu blev restitueret i sine tidligere Retligheder, kunde han dog
ikke foretage sig meget mod Danmark, og ved de sekrete Artikler havde
dette jo ogsaa faaet Sikkerhed for, al Sverrig herefler ikke vilde befalte
sig med Hertugens Anliggender. Med Hensyn til Rømningen af de af
Danmark besatie Lande og Fæsininger erklærede de Danske sig rede Ul
at gaa med Ul en tidligere Tid, nåar Sverrig i andre Punkter vilde
imødekomme dem. De Svenske foreslog, at begge Konger skulde sende
Kommissærer til Gotland, Rugen og Wismar for at beregne, hvad de af
Danmark udskrevne Kontributioner kunde beløbe sig til hvert Sted indlil
den i Freden med Frankrig fastsatle Rømningsdag. Seiv om Pladserne
rømmedes tidligere end fastsat, vilde Sverrig betale Konlributionerne til
den i Traktaten med Frankrig faslsatte Rømningslid og stille nøjagtig
Kavlion derfor i Hamborg eller Lybæk. Angaaende Kanonerne i Fæst
ningerne var der nogen Uenighed, idet hver af Parterne vilde fortolke
denne Artikel paa sin Maade. Den til Art. 7 tilføjede Slutningspassus
om, at den svenske Konge skulde afstaa hvad han hidtil havde oppebaa
ret af Øresundstolden for Fyrene i Skaane, kunde de Svenske nok gaa
ind paa, men saa var det urimeligi, at han skulde holde Fyrene i Stand.
Art. 9 og 10 erklærede de Svenske ikke at kende noget videre Ul, og de
kunde derfor ikke godt gaa ind paa dem. Arliklerne 12 og 13 om Kraut
sand og Wesertolden vilde de absolut ikke høre noget om. Den i Art. 14
begærede Forandring af Posten forekom dem noget besynderlig, da Sver
rig var i Besiddelse af Posten og var beretliget til den efter Brømsebro
freden. De Svenske erklærede tilsidst, at da de Danske vilde sætte saa
meget nyt ind, vilde de i det hele helst nejes med at ratificere den mel
lem Danmark og Frankrig sluttede Fred.
Ved en senere Forhandling om Aftenen fastholdt de svenske Ambas
sadører deres Standpunkt, særlig vilde de ikke paa nogen Maade gaa ind
paa den Passus, som de Danske havde indsat i Ari. 5. Om en Afslaaelse
af Krautsand vilde de heller intei høre, da det var en 0, der, hvis den kom
ien andens Besiddelse, kunde blive Sverrig til stor Skade. Det hjalp
ikke, at de danske Ambassadører lovede, at der aldrig skulde blive op
ført nogen Skanse eller Fæslning paa Øen. Gyllenstierna erklærede, at
han vdde stille sig imødekommende med Hensyn til Kanonerne i Fæst
nmgerne, hvis de Danske Ul Gengæld vilde imødekomme ham med Hen
syn Ul Fæstnmgernes Rømning før Tiden og Fangernes Frigivelse. Da
man stadig ikke kunde blive enig, foreslog Gyllenstierna paany, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
