Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 1679. 1. Nov. Nr. 20.
Ug vilde billige. Kongen vilde ikke inddrive Kvaiierpengene, men heri
rette sig efter den med Frankrig trufne Overenskomst, og heller ikke helt
underkue Byen, men kun bringe den til al gde, hvad den var forpligtet
til. Christian V haabede derfor, at Ludvig XIV ikke alene vilde fraraade
Kejseren og Nabofgrsterne al modsætte sig hans Forehavende, men ogsaa
indtrængende raade Byen til at gore sin Skyldighed 1. Christian V segle
ogsaa at skaffe sig Hjælp andensledsfra. Gehejmeraad Goske von Buch
waldt havde allerede i nogen Tid forhandlet med Hertug Johan Frederik
af Hannover om Overladelsen af 2000 Md. og fik nu Ordre Ul snarest
muligt at faa den Sag bragt i Orden og faa Tropperne førte Ul Elben.
Hvis der spurgtes, hvortil Kongen vilde bruge Tropperne, skulde han
sige, at de rimeligvis skulde bruges til Forstærkning af Garnisonerne i
Oldenborg. Han skulde anmode Hertug Georg Vilhelm af Celle om Til
ladelse for Tropperne til at marchere gennem hans Land, men kunde en
saadan lllladelse ikke erholdes, skulde Tropperne føres over Oldenborg.
Buchwaldt skulde endvidere forestille Hertug Georg Vilhelm, at da Byen
Hamborg i saa mange Aar ikke havde viltet opfylde de tidligere slultede
Trakialer, særlig ikke Steinburgertraktalen af 1621, men havde nægtet
Kongen Hylding og i mange Maader krænket hans Rettighed paa Elben
og Havet, saa Kongen sig nu nødt til med Magi at hævde sin Rettighed,
men han vilde paa ingen Maade antaste Byens velerhvervede Rettigheder
og Privilegier eller fuldstændig undertvinge den. Da Spørgsmaalei om
de Kvarterpenge, Byen skyldte Kongen, vilde blive ordnet paa den i Freds
traktaten med Frankrig fastsalte Maade, haabede han, at del brunsvig
lyneborgske Hus ikke vilde støtte Hamborg i dens Ulydighed, men tvært
imod opfordre Byen Ul at opfylde sine Pligler mod Kongen. Det vilde
ikke være Kongen imod, om de brunsvig-lyneborgske Hertuger vilde til
byde deres Mægling i Sagen og faa Byen til at gøre sin Skyldighed.
Hvis Buchwaldt mærkede, al Heriugerne med Magi vilde modsætte sig
Kongens Forehavende, skulde han meddele dem, at Kongen, hvis Ret var
saa uomtvistelig, for alle Tilfældes Skyld havde sikrel sig de fleste af
sine Naboers Billigelse og Assistance og var bestemt paa al sætte sine
Planer igennem, hvor ubehageligt det end var for ham derved at komme
i Strid med saa nære Slægtninge. Da Christian V, hvis Hamborg fortsalie
sin Modstand, vilde se sig nødsaget til at bemæglige sig Vierlanclene, skulde
Buchwaldt opfordre Hertug Georg Vilhelm Ul ikke at modsætte sig det,
men trække sine i Vierlandene staaende Tropper tilbage’1.
Efter Christian Fs Tilbagekomsl Ul Pinneberg fik Residenten i Ham
borg Georg Lincker Ordre til at meddele Borgemestre og Raad i Byen,
at Kongen havde nogle meget viglige Sager al forhandle med Byen om,
hvorfor han ventede, at nogle Deputerede, ikke alene for Borgemestre oq
1 Chr. Vt. H. Meyercrone wh 1679 (Geh. Reg.)
waldt 18/», 22/9 1679 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. G. Buch-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
