Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 1679. 1. Nov. Nr. 20.
Meddelelse, og hans Åfsending hos Christian V Christoph v. Brandt raa
dede ham ogsaa til ikke at vove sig for langt frem i sin Strid med Bruns
vig-Lyneborg, da den hamborgske Sag alligevel sikkert blev ordnet i
Mindelighed og han ikke kunde stole særlig meget paa Danmark 1.
Christian Vs Meddelelse om Ludvig XIV’s Holdning var da heller
ikke helt siemmende med Virkeligheden. I Paris trængte Brunsvig-Lyne
borg og Hamborg stærkt ind paa Ludvig XIV for al faa ham til at tåge
sig af Hamborg ved at forestille ham, al Hamborgs Bevarelse som uaf
hængig Stad ogsaa var af slor Betydning for Frankrig, da Danmark
ellers vilde blive altfor mæglig i den Egn. Baade Ludvig XIV og Pom
ponne erklærede til Meyercrone, at man paa ingen Maade vilde præju
dicere Kongens Rettigheder over Hamborg, men da baade Kongen og
Brunsvig-Lyneborg og Hamborg havde store Troppemasser paa Benene,
kunde der let opstaa Krig, og det vilde være i høj Grad uheldigt, Uge
straks efter at man havde faaet sluttet Fred overalt. De raadede derfor
Kongen Ul at faa Striden bilagt i Mindelighed. Den franske Gesandt i
Celle, Grev Rébenac, havde faaet Ordre Ul straks at begive sig til Kongen
for at virke for en fredelig Bilæggelse, men samtidig opfordre Byen Ul
at gøre sin Pligt mod Kongen og opfordre Brunsvig-Lyneborg Ul ikke
at blande sig i Sagen. De fremhævede ogsaa stærkt Vanskelighederne
for Kongen ved et Angreb paa Hamborg, der støttedes af Brunsvig-Lyne
borg, særlig hvis Kongen ikke var vis paa Hjælp fra Kurfyrsten af Bran
denborg 2.
Ved Midten af Oktober kom Grev Rébenac Ul Hamborg 3. Hans An
komst var ikke Christian V særlig behagelig, da han straks begyndte for
trolige Konferencer med Brunsvig-Lyneborgerne og Hamborgerne og lod
Kongen vide, at Ludvig XIV under ingen Omptændigheder kunde tillade,
at der anvendles Magt mod Hamborg. Christian V afviste derfor Ul at
begynde med hans Tilbad om Mægling under Henvisning Ul, at han
allerede havde antaget de brunsvig-lyneborgske Herlugers Mægling, men
erklærede dog, da han alligevel ikke lurde støde Frankrig altfor stærkt,
at hvis denne ikke førte til Maalet, vilde Rébenacs Mægling være ham
meget behagelig. Meyercrone fik Ordre til at meddele Ludvig XIV dette
og udtale, at hvis den franske Mægling var tilbudt tidligere, vilde Kongen
gerne have lagt sin Sag i den franske Konges Haand i.
Da Christian V var bleven klar over, at Arvehyldingen ikke opnaae
des, stilledes der fra dansk Side nu et nyt Forslag: Der skulde oprettes
en Inierimsreces, hvorved baade Kongen og Byen forbeholdt sig deres
Rettigheder og Prælensioner, og Striden skulde derefter søges bilagt enten
i Mindelighed eller ved en relslig Kendelse. Hamborg skulde ved en De
1 Urk. u. Actenst. XIX. 544 ff. 2 Rel. fra Meyercrone 7io, 7io 1679
(Frankrig B). 8 Ludv. XIVs Kred. f. Rébenac 7io 1679 (Frankrig A II).
4 Chr. Vt. Meyercrone 17/io 1679 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
