Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 1679. 1. Nov. Nr. 20.
borgske Gesandter ansaa del for heldigst, at Grev Rébenac kom til at
deliage i Forhandlingerne som Mægler,fik Kørbitz og Grev Anton Ordre
til at meddele Grev Rébenac, at Kongen vilde være villig til at antage
ogsaa hans Mcegling, skønl han ncerede nogen Betænkelighed ved al an
tage en fremmed Potentals Mægling i el saadant rent indre Anliggende.
Kørbitz og Grev Anton skålde dog sørge for, at Kongen af Frankrig ikke
gav Byen Hamborg nogen Garanti for det, der sluttedes, da Hamborg
var Kongens arveunderdanige Stad 1. Christian V var dog ret misfornøjet
med Forhandlingemes langsomme Gang og mente, al Brunsvig-Lyne
borgeme med Vilje segle al trække Sagen ud. Den kejserlige Resident i
Hamborg Rondeck blandede sig nu ogsaa i Sagen og erklærede, at der
overhovedel ikke kunde sluttes noget uden under Forbehold af Kejserens
Ratifikation. Liliencron fik Ordre til at protestere herimod og førestille
Kejseren, at Kongens Optrceden mod Hamborg var saa mild, at det ab
solut ikke var hans Skyld, hvis det skulde komme til Slridigheder. Kør
bitz og Grev Anton fik Ordre til at erklære, at Kongen ikke vilde gaa
ind paa et Forbehold af Kejserens Ratifikation og vilde have Sagen af
gjorl straks, senest den næste Dag, da han ellers vilde afbryde Forhand
lingerne. Skønl han kan kunde betragle det som Udflugter, der vilde
animere Byen til sterre Genstridighed, vilde han, hvis Sagen derved straks
kunde ordnes, gaa ind paa nogle af Brunsvig-Lyneborgerne foreslaaede
Ændringer: I Art. 1 vilde han adelade Ordet nnzwischew og efter »de
nenselbeiK tilfoje: wie auch dem keiser and reich. Foran vrechtew gik
han ind paa at indsætte dicrgebrachten*. I Art. 2 vilde han indsælte
Ordet »geziemender<i-. Da baade Rébenac og de brunsvig-lyneborgske
Minisire erklærede. at Forhandlingerne ikke saa hurtig kunde føres til
Ende, gav Christian Y 25. Okt. Frist til den 21. Oki."
Man stredes dog endnu i nogle Dage om Størrelsen af den Penge
sum, som Hamborg skulde betale. Raadet og de 60 Borgere tilbed at
ville betale 200,000 Rdlr. og give den danske Dronning en Præseni paa
10,000 Rdlr. Mæglerne, hvortil na ogsaa den brandenborgske Afsending
Crockow sluttede sig, erklærede. at Byen maaite give 220,000 Rdlr. og
at de i alt Fald vilde tilbyde saa megel. Rébenac, Crockow og de bruns
vig-lyneborgske Minisire refste 29. Oki. ud til Pinneberg lii Forhandling
med Kongen seiv. Man blev her enig om, at Hamborg skulde betale
220.000 Rdlr. og desuden tilbagelevere en af Kong Frederik III i 1657
Ul Hamborg adgivet Obligation for et Laan paa 40,000 Rdlr., hvilkel dog
aldrig var krcevel iilbagebetalt, og hvoraf der heller aldrig havde været
svaret Renter, saa at det i Virkeligheden nærmest maaite betragtes som
en Præsent. De 60 Borgere mente efter Mæglemes Tilbagekomst, at man
1 Chr. V til Kørbitz og Anton af Aldenburg ’2l\o 1679 (Geh. Reg.). 2 Chr.
Vt. Liliencron 24/io 1679; t. Kørbitz og Anton af Aldenburg 24/io 1679 (Geh.
Reg.). 3 Chr. Vt. Kørbitz og Anton af Aldenburg 26/io 1679 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
