Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 1679. 21. Dec. Nr. 21.
længe hun levede, foruden hendes Livgeding. 3. Det Prinsessen medgivne
Udstgr skulde ved hendes Død gaa over til hendes nærmeste Arvinger.
Døde hun uden Livsarvinger, faldt det tilbage til Kongen af Danmark.
Over sin Morgengaverente og hvad hun maatte have erhvervet sig kunde
Prinsessen disponere, som hun vilde, men efterlod hun sig ingen Børn
og havde hun ingen Disposition truffet, skulde det deles ito Uge store
Dele, hvoraf den ene lilfaldt Kongen af Sverrig og hans Arvinger, den
anden Prinsessens nærmesle Slægt. 4. Kong Karl XI vilde give Prin
sessen en Morgengave paa 32,000 Rdlr., der aarlig skulde forrentes
med 2000 Rdlr. Over Renten kunde Prinsessen disponere, som hun vilde,
men Kapitalen kunde ikke kræves, saalænge Kongen levede; overlevede
Prinsessen ham, kunde hun kræve Kapitalen af Kongen eller Riget. Hvis
Prinsessen blev Enke, skulde hun som Livgedingsindtægt have 34,000
Rdlr. aarlig i vis Indkomst af Linkoping Bg, Slot og Len, Gefle Slot og
By, Gestrikeland og Åland. Indbragte disse ikke de 34,000 Rdlr., skulde
det manglende tages afVester Norrlandene. 6. Prinsessen skulde desuden
have en Uge saa slor Forøgelse af dette Livgeding som den nuværende
Enkedronning i Sverrig havde. 7. Hvis der var Børn i Ægteskabet og
Kongen døde før Prinsessen, skulde Børnenes Opdragelse ikke bestrides
af Livgedingsindtægten, men af andre Rigens Midler. 8. Undersaallerne
i Livgedinget skulde aftægge Hgldingsed Ul Prinsessen, og det forbehold
tes Prinsessen at faa Livgedinget ombyttet, hvis der hjemfaldt Slotte eller
Gaarde til Kronen, som hun bedre kunde være tjent med. Kongen for
beholdt sig dog at oppebære de Skatter og Udskrivninger, som bevilgedes
af Rigsdagen, ogsaa i Livgedinget, men Prinsessens Indkomst maatte ikke
formindskes derved. Til Embeds- og Bestillingsmænd maa kun bruges
indfødte svenske Mænd. 9. Livgedinget skulde, hvis Prinsessen kom Ul
ai bebo det, forsynes med Husgeraad og Forraad af Mad og Drikke.
10. Dette skulde dog, nåar Livgedinget af en eller anden Grund blev le
digt, tilbagegives Kongen af Sverrig eller hans Arvinger. 11. Livgedin
gets Slotte og Huse skulde sættes i tilbørlig Stand, inden hun overtog
dem, men efter Overtagelsen skal hun sørge for, at de ikke blive forrin
gede. 12. Kongens og Rigets Gæld vedkommer ikke i nogen Maade Prin
sessen eller hendes Indkomsler. 13. Prinsessen skulde saaledes, foruden
Forøgelsen, som Enke have 34,000 Rdlr. samt Rente af Morgengaven
(2000 Rdlr.), af Brudeskatten og Vederlaget, saaledes at hun ialt fik 40,000
Rdlr. foruden Augmentet. 14. Hvis Prinsessen efter Kongens Død vilde
begive sig ud af Riget, skulde hun have Brudeskat, Morgengave og Veder
lag udbetalt, men saa opgive sit Livgeding. Efter hendes Død skulde
Vederlagssummen dog falde tilbage til Kongen af Sverrig. 15. Man havde
ikke omtalt, hvad der for en eller anden Hændelses Skyld kunde være
at indføre i Ægteskabslraktaten, men begge Konger var enige om, at det
skulde henstilles til Afgørelse efter den gemene beskrevne Lov.
Til dette Udkast, der af Jens Juel 17. Okt. sendtes Ul Christian V,
gjorde Jens Juel senere en Række Bemærkninger, som han 21. Okt. sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
