Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Nr. 21. 1679. 21. Dec.
gen fremmed sig fortjent, kunde han jo naturaliseres og indlages paa
Ridderhuset, og saa var der intet i Vejen for hans Ansættelse. Art. 15
gik de Svenske ind paa at udelade. Den eneste Yanskelighed af Betyd
ning var Jens Juels Fordring om, at Prinsessen skutde tiltræde Livge
dinget straks efter Brylluppet og nyde Indtægten deraf tii sin Hofstats
Fornødenhed. Han forestiitede de Svenske, hvor besværiigt dei vilde blive
baade for Prinsessen og del svenske Skatkammer, nåar hun skulde hen
vende sig til det om hver Klædning og hver Lakajs Løn. De Svenske
vilde dog ikke gaa ind derpaa, men tilbod til Art. 1 al føje en Passus
om, at Kongen vilde sørge for aldeles riglig Betaling af Prinsessens Hof
stal. Da Prinsessen i Fuldmagten for Jens Juel lituleredes Arveprinsesse,
maatte det ogsaa ske i Ægteskabstraktaten. Kongen af Sverrigs Xavn
skulde altid sættes forein Prinsessens. De Svenske vilde helst have Med
giften betalt i Malme eller et Sted i Nærheden, men ikke gerne i Holsten 1 .
Da Jens Juel den 6. Xov. modtog Kongens Resolulion af 31. Oki.,
sendte han straks Johan Ggllenslierna Meddelelse derom. Da Gyllen
stiema ikke kunde komme tilbage de første Dage, vilde Jens Juel seiv
rejse lii København, men være tilbage igen i Lund den 15. Xov. eller
før, om det ønskedes-. Da Jens Juel stadig ikke hørte nogel fra Johan
Ggllenslierna, blev han i København og erindrede herfrå 30. Xov. Gyllen
slierna om Sagen. De svenske Ambassadører svarede 3. Dec.. at de nu
havde faaet de nødvendige Jordebøger og andre Dokumenter og vilde
være i Lund henimod den 10. Dec} Den 11. Dec. kom Jens Juel og Om
sted til Lund, Ggllenslierna og Feuquiéres først den 13. Dec} Kong Chri
stian V havde den 2. Dec. paa en Memorial af Jens Juel resolveret, at denne
fremdeles skulde holde sig til Inslruktionen af 31. Old. Hvis derfrå svensk
Side gjordes Vanskeligheder ved at gaa ind paa det danske Ønske om, at
Livgedinget skulde sikres Prinsessen, seiv om Karl AT døde før Bryllup
pet, skulde Jens Juel ikke insistere videre derpaa. Han skulde se at faa
Summen til Haandpenge, Klceder, Foræringer etc. sat saa højt som mu
ligt. Nåar Ægteskabstraktaten var bragt fuldstændig i Orden, skulde
der fastsættes en bestemt Tid til Udveksling af de forskellige Dokumenter.
Da man vanskeligt kunde blive færdig med de mange Forberedelser,
skulde Jens Juel se at faa Prinsesse Ulrikke Eleonores Afrejse uclsat til
Slutningen af Maris 5.
Den 15. og 16. Dec. forhandlede Jens Juel med de svenske Ambas
sadører om Ægteskabstraktaten. Disse gjorde igen Fordring paa, at
Prinsesse Ulrikke Eleonore i selve Ægteskabstraktaten skulde kaldes Arve
Rel. fra Jens Juel \ n 1679 (med Kopi af J.’s Bemærkninger og de
svenske Ambassadørers Svar derpaa) (Sverrig B). 2 J. Juel t. J. Gyllen
stierna 7n 1679 (Protocol holden i Lund i 1679) (Sverrig C). 3 Protocol
bolden i Lund (Sverrig C). 4 J. Dirichsens »Kort Begreb* (Sverrig C).
5 Chr. V’s Resol. Vu 1679 paa J. Juels Memorial (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
