Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 1680. 29. Maj. Nr. 23.
havde nydt Indkomslerne af Grevskaberne og desuden havde faaet mange
Tusende Dir. i rede Penge af Indkomsien for 1675, hvilke tilhørte Got
torp, ikke Kongen. 3. Da der var fundet forskellige Mangler ved det
Gods i Segeberg Amt, som Kongen 1675 havde overdraget Hertugen af
Pløn, anmodede Hertugen om at faa Erstatning derfor. 4-. Ligeledes øn
skede Hertugen nu de i Traktaten af 18. Maris 1671 indeholdte Arlikler
angaaende Hyldings- og Medgiftsspørgsmaalet bragl til Udførelse, da Ti
derne var gunstige dertil. 5. Hvis Kongens Stilling for Øjeblikket ikke
var saaledes, at han kunde bringe alt det i Orden, anmodede Hertugen
om, at han saa, indlil delte kunde ske, i Henhold til Traktaten maatte
nyde Halvdelen af Grevskabernes Indkomster. 6. Da der i Traktaten var
fastsat, at der skulde reparteres et vist Kontingent i Rigs- og Kredsskat
ter paa de plønske Lande, ønskede Hertugen nu, al del blev bragt til
Udførelse 1.
Men fra dansk Side rejstes der nu ogsaa Modfordringer mod Pløn.
I Midten af Maris havde Gensch haft en Samtale med den endnu syge
Fr. Ahlefeldt, hvori denne, som Gensch skriver, sagde ham flere forlræde
lige Ting angaaende Stadt- og Butjadingerland*. Her var for Pløn op
staaet den Vanskelighed, at Hertug Christian Albrecht af Gottorp gjorde
gældende, ai Stadt- og Butjadingerland, der var ei Len af Brunsvig-
Lyneborg, siet ikke hørte med til Oldenborg og Delmenhorsl og derfor
ikke var indbefaltet i del kejserlige Rigshofraads Dom, hvorfor han frem
deles i Henhold lii Traktaten 19. Maris 1653 med Brunsvig-Lyneborg
besad Ret til dei sammen med Kongen, medens Christian V hævdede, at
det var et Pertinens til Grevskaberne og som saadant var afslaaet til ham
af Hertug Joakim Ernst, hvorfor Huset Pløn var pliglig til at yde Evic
lion for dette Land. Fr. Ahlefeldt erklærede ligefrem, ai Betalingen af
de 100,000 Rdlr. rimeligvis vilde komme til at strande paa dette Spørgs
maal Gensch var dog af den Mening, at Ahlefeldt seiv i Virkeligheden var
enig med ham, men at flere andre af Kongens Raadgivere vilde benylle
dette Spørgsmaal til i alt Fald foreløbig at slippe for at betale de 100,000
Rdlr., særlig da man med Held havde benyitel sig af del forrige Aar, da
Hertug Johan Adolfs Broder Hertug August trængte paa for at faa de
Penge betalt, som Kongen skyldte ham, og hans Kommissærer ikke havde
protesteret herimod, fordi de ikke kendte noget Ul Stadt- og Butjadinger
lands Forhold. Da Gensch imidlerlid ikke stolede paa, at Fr. Ahlefeldt
alene vilde kunne modstaa Pløns Uvenner, anmodede han, ogsaa for at
have bestemte Folk at forhandle med, om, at der maatte blive udnævnt
Kommissærer til at forhandle med ham\ Hertil udnævnles 30. Maris
1 Udat. Memoire fra Gensch med de 6 Punkter (T. K. I. A. 1670—1770 VI.
Holsten-Pløn og Holsten-Nordborg-Pløn. Forhandlingsakter og Afskrifter 1670
—80). 2 Rel. fra Gensch t. Johan Adolf 18/s 1680. 3 Rel. fra Gensch
t. Johan Adolf Mh 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
