Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 1680. 12. Nov. Nr. 25.
bringe delte for Kongen og inden Postens Afgang give Marlangis Besked,
hvis Kongen ændrede sin Resolution, men Marlangis fik ingen Besked 1.
Ludvig XIV, overfor hvem Megercrone gjorde den samme Betragt
ning gældende som Ahiefeldt overfor Marlangis, holdt dog paa, at efler
almindelig Skik hørte de Kontributioner, der ikke var betalte, op med
Fredens Afslutning, nåar ikke noget andet var bestemt i Freden. Derfor
havde Frankrig udtrykkelig i Freden med Danmark indsat en Bestem
melse om, al de i Oldenborg udskrevne, men endnu ikke betalte Kontri
butioner skulde betales. Men i Traktaten om Gotlorp talles ikke noget
om de resterende Kontributioner i Hertugen af Gottorps Lande. Her
tugen af Goltorp skyldte derfor i Virkeligheden siet ikke noget, og nåar
Frankrig nu tilbod sin Mægling mellem Kongen og Hertugen for at faa
en Ordning i Stand, var det udelukkende i Kongen af Danmarks Inter
esse. Marlangis fik derfor Ordre til fremdeles al faslholde Mæglingen
og se at faa lilvejebragt en Ordning, der var saa gunstig som mulig for
Hertugen, dog skulde Martangis foreløbig kun tale om de resterende
Kontributioner, men ikke berøre Spørgsmaalet om Delingen af de frem
lidige Kontributioner, her maalte Sverrig væsentlig hjælpe til 2. Ludvig
XIV var i det hele ret misfornøjet med, at Sverrig siet ikke gjorde noget
for at støtte Hertugen. Trods alle Forsikringer fra dansk og svensk
Side troede han ikke paa, at der ikke var hemmelige Artikler til Freden
i Lund, og Marlangis fik Ordre Ul at opspore, hvad Grunden var til,
at Sverrig saaledes fuldstændig svigtede Hertugen. Senere fik han endog
Ordre til ikke at trænge altfor stærkt paa, før Ludvig XIV havde hørt,
hvad den til Paris bestemte Ambassadør Just Høg havde at fremføre, og
til at have et meget vaagent Øje med, hvad den til København komne
svenske Ambassadør Johan Gyllenstierna forhandlede her\
Marlangis kunde dog stadig ikke formåa Christian V Ul at anlage
Frankrigs Mægling. Ahlefeldt undskgldte sig nu med, at et Brev fra
Megercrone havde hindret Kongen i at antage Martangis’s Forslag, da
Colbert de Croissy Ul Megercrone havde sagt, al ogsaa han ansaa Ord
ningen af Kontributionssagen som Jwrende med til Fredens Udførelse.
Just Høg havde nu faaet Ordre til at meddele Ludvig XIV, at Freden
var udført ved Rømningen af Hertugens Lande, og give en fuldstændig
Fremstilling af Sagen. Nåar det var skei, skulde Sagen nok blive ordnet.
Martangis udtalte sin Beklagelse over, at Christian V ikke vilde modtage
Frankrigs Hjælp til al faa Kontributionssagen ordnet. Nåar Johan Gyl
lenstierna kom Ul København, vilde han sikkert ogsaa kræve Sagen ord
net. Ahlefeldt mente dog ikke, ai Gyllenstierna vilde tale om den Sag, i
alt Fald vilde det blive meget svagt. Da Feuquiéres havde meddelt Martan
gis, al baade Karl XI og Enkedronning Hedvig Eleonore havde givet Jo
1 Rel. fra Martangis t. Ludvig XIV 8/« 1680. s Ludv. XIV t. Martan
gis 37i 1680. 3 Ludvig XIV t. Martangis 16h, ’2ih, ™/h 6h 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
