Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 1680. 12. Nov. 477
til 150,000 Rdlr., huorom de skulde give Johan Gyllenstierna og Martan
gis fortrolig Meddelelse 1. Gyllenstierna forelog sig dog stadig ikke noget
for at hjælpe Hertugen af Gottorp, og Martangis’s Henvendelser var en
Tid i Overensslemmelse med Ludvig XIVs Ordrer heller ikke særlig ind
trængende. Den danske Ambassadør Just Høg var imidlertid kommet
til Paris, men han ytrede sig ogsaa ret reserveret om den gottorpske Sag.
Ludvig XIV, der ved sine Forhandlinger om den paalænkte Ålliance med
Danmark og Sverrig vilde benytle den gottorpske Sag til at øve el Tryk
paa Danmark, gav nu Marlangis Ordre til at tale med Fr. Ahlefeldt om at
henvise Stridens Afgørelse til Paris, hvor Ludvig XIV saa vilde søge at
ordne Sagen Ul alle Parters Tilfredshed, men han maatte kun gøre det,
hvis Kongen af Danmark oprigtig ønskede Ålliance med Frankrig og i
den Anledning vilde have Frankrig til at opgive Hertugen af Gottorp 2.
De gottorpske Kommissærer havde allerede iiclligere talt med Grev Anton
af Aldenburg om at henvise Sagens Afgørelse til Paris, men faael et Af
slag, og da Martangis nu talte til Ahlefeldt derom, erklærede denne, at det
var der absolut ikke nogen Tilbøjelighed til. Han forsikrede om, at man
ikke vilde bruge Voldsomheder mod Hertugen, men beklagede sig ellers
over, al Kongen af Frankrig, der som Afslulter af Traktaten i Fontaine
bleau, var Part i Sagen, ogsaa vilde optræde som Mægler. Martangis
mente, at del var en ganske urimelig Bebrejdelse. Kongen af Frankrigs
Tilbud om at mægle mellem Kongen og Hertugen maatte betragtes som
en Venlighed. Hvis Kongen af Frankrig vilde optræde som Part i Sagen,
kunde han med Rette hævde, at Kongen siet ingen Ret havde Ul Kontri
bulionerne, da han ikke i Traktaten havde forbeholdt sig dem, men Lud
vig XIV vilde jo netop ved sin Mægling formåa Hertugen til at betale
noget. Hvis denne Sag ikke blev bragl ud af Verden, ’vilde den ogsaa
være en stor Hindring for Alliancen mellem Danmark, Sverrig og Frank
rig. Martangis gjorde overfor Ludvig XIV opmærksom paa,’at Hertugen
af Gottorp ikke kunde vente nogen Støtte af Sverrig, da delte Rige i Lund
sikkert havde forpliglet sig Ul at svigle Hertugen 3. Ludvig XIV erklæ
rede derefter, al han, da der i Danmark var Uvilje mod at henvise Sa
gens Afgørelse til Paris, ogsaa Uge saa gerne saa, at den blev afgjort i
København. Han kunde ikke indse, al hans Mægling kunde være Kongen
ubehagelig, hvis denne da ønskede Ålliance med Frankrig, men Martan
gis fik dog Ordre Ul al optræde mere tilbageholdent og ikke foreløbig
gøre saa kraftige Henstillinger, at de ærgrede Christian V og hans Mi
mstre, men kun af og til minde om Sagen, indtil Ludvig XIV havde
faael Just Høg til at forståa den Interesse, Christian V havde i at faa
denne Sag ordnet og komme i Ålliance med Frankrig*.
1 Chr. Albr. t. J. Ahlefeldt og Wedderkop 10U 1680. 2 Ludvig XIV t
Martangis 29/3 1680. • Martangis t. Ludvig XIV 9A, 18A, 2%, 27A 1680.
4 Ludvig XIV t. Martangis s/s, 18/5 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
