Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 1680. 12. Nov. Nr. 25.
byde de 300,000 Rdlr. aden Omtale af Hertugindens Fordring, men de
skulde gaa forsigtigt frem og gore deres Tilbud efter Aftale med Mar
tangis, der skulde fremlræde som Hertugens Mcegler. Betalingstiden
maatte sættes til 8, 7 eller 6 Aar, og Hertugen vilde sætte et Amt, helst
Femern, i Pant som Sikkerhed for Betalingen. Marlangis haude da paa
ny faaet Ordre fra Ludvig XIV til ikke at trænge for stærkt paa, da
Sagen maaske alligevel bedst kunde ordnes i Forbindelse med Alliancen
mellem Danmark og Frankrig, men af Hensgn til de gottorpske Kom
missærers Iver for at faa Sagen bragt i Orden tilbod han først Fr. Ahle
feldt 250,000 Rdlr. og da denne erklærede, at Christian V absolul ikke
vilde nøjes dermed, tilsidsl de 300,000 Rdlr., som Fr. Ahlefeldt efter nogle
Indvendinger erklærede sig tilfreds med. Den nærmere Forhandling om
Betalingsterminerne og Amtet overlodes til de gottorpske Kommissærer
og Reventlov og Støcken fra dansk Side 1.
Der var dog endnu store Vanskeligheder at overvinde, førend Trak
taten kunde underskrives. Betalingsterminerne kunde man ikke enes om,
og dertil kom, at de danske Kommissærer krævede Renter af Rengene.
De gottorpske Kommissærer gjorde herimod gældende, at del var usæd
vanligt at kræve Rente ved Betalingen af saadanne Restancer. De Danske
svarede hertil, al det heller ikke drejede sig om Restancer, men om Be
talingen af en likvid Gæld, der resulterede af den Overenskomst, man nu
sluttede, en Beiragtning, som Goltorperne naturligvis ikke vilde aner
kende. Hertugen, der iidligere havde givet sine Kommissærer Ordre til
al kræve en Betalingstid paa mindst 6 Aar, gav dem nu Bemyndigelse
til ai gaa ned til 5, om fonwdent endog til 3 Aar, den første Betaling
at ijde paa det forestaaende Omslag. Af den Sum, der derefter vilde
komme til at restere, vilde han give 2, 3 eller højst 4 p.Ct. i Rente. De
gottorpske Kommissærer søgle dog at opnaa bedre Betingelser. De Danske
forlangte først, at Hertugen skulde betale de 300,000 Rdlr. i Løbet af 2
Aar og saa være fri for Renter eller betale i Løbet af 6 Aar og da uår
lig betale mindst 4 p.Ct. i Rente. Goltorperne tilbod først at betale hele
Summen i 3 Aar, men da uden Renter, og da det afsloges, Betaling i
Lobet af 6 Aar, saaledes at Hertugen skulde være fri for at svare Ren
ter i de to første Aar og derefter 3, højst 4 p.Ct. i Rente. Ved en Kon
ference 9. Oki. foreslog de kongelige Kommissærer Betaling i 6 Aar, saa
ledes at del første Aar skulde være rentefrit, hvorefler der aarlig skulde
betales 4 p.Ct. af den resterende Sum. Senere kom der en ny Vanske
lighed, da Hertugen 13. Okt. meddelte sine Kommissærer, at den første
Udbetaling først kunde ydes paa Omslaget 1682. Det lykkedes de got
torpske Kommissærer at opnaa del sidste, men de maatte lade sig nøje
med 1 Aars Rentefrihed.
1 Chr. Albr. t. J. Ahlefeldt og Wedderkop 18/9; 22/9, "9 1680. Rel. fra J.
Ahlefeldt og Wedderkop 21 ’e 1680. Ludvig XIV t. Martangis 18/9 1680; Rel. fra
Martangis t. Ludv. XIV 17/9, 24/9, 28/a 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
