Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 1681. 3./13. Jan. Nr. 26.
at forsvare sit eget Land. 4. 50,000 Rdlr., fordi han paa Grund afTil
bageholdelsen af hans Tropper havde maattet gaa ind paa en ringere
Fred. 5. 40,000 Rdlr., fordi han paa Grund af Tilbageholdelsen ikke
havde kunnet hævde sine Kvarierer i Riget og rekrutere sine Tropper,
men havde maattet gøre det i sine egne Lande med stor Bekostning for
disse. 6. 18,000 Rdlr., fordi Danmark seiv havde tåget de til Munster
overdragne jeverske Kvarterer og ikke betalt alle de 10,000 Rdlr. Anritz
penge. 7. 10,500 Rdlr. ubetalte Rekrutpenge fra Traktaten 1677.
I sine Indlæg gjorde Ahlefeldt gældende, at ved den kejserlige As
signation af 9. Nov. 1678 og Rekvisilorialskrivelsen af 1. Febr. 1679 var
Assignationen til Bispen af Munster ændret. Bispen skulde nu kun have
Fengene under visse Betingelser, og dem havde han ikke opfgldt. Dette
anførtes kun til Underretning for Kurfyrslen, da Kongen ikke vilde ind
lade sig i Forhandling med Biskoppen af Munster om disse Penge. Med
Hensyn til de munsterske Tropper mente Kongen fuldt ud at have od
fyldt Sassenbergtraktaten. Han havde villei sende Tropperne tilbage til
den fastsatte Tid, men Biskop Ferdinand havde seiv givet General Wedel
Ordre til at indkvartere dem i Danmark. Den strænge Vinter havde saa
forhindret Tilbageførelsen af Tropperne, og Kongen havde med store Be
kostninger maatte underholde dem, skønl han gerne havde villet være
fri for dem. Det var ogsaa kun 4- af 9 Regimenter, der var gaaet i
dansk Tjeneste, og Kongen havde paa ingen Maade tvunget dem dertil.
Soldaterne seiv vilde ikke tilbage til Munster, og Kongen kunde ikke godt
drive sine Gæsler og Hjælpere ud af Landet. Der var jo ogsaa opnaaei
en Overenskomst med Oberst Rollinger i Rensborg i Maris 1679, og Bis
pen havde senere mundtlig bekræftet den overfor Krigsraad Herman
Meyer. Ditlev Ahlefeldt overgav derefter en Specifikation over de danske
Fordringer 1.
I den følgende Tid forlsatles Forhandlingerne med nye Indlæg af
Ditlev Ahlefeldt og Plettenberg, uden at dog noget væsentlig nyt frem
kom. Kun lagde Ditlev Ahlefeldt efter Kongens Ordre i sit andet Indlæg
Hovedvægten paa, al de munsterske Officerer og Soldater kun havde af
lagt Ed til den afdøde Biskop og derfor efter dennes Død kunde lage
Tjeneste, hvor de vilde*. Da Ditlev Ahlefeldt fremlagde den tidligere
paaberaabte Skrivelse af 19.129. Sept. 1678" fra Biskop Ferdinand til
General Wedel om foreløbig at lægge Tropperne i Kvarter i Sjælland,
Fyen og Holsten, bemærkede Plettenberg i sin Duplik 19. Maris, at da
1 Rel. fra D. Ahlefeldt %hh. 1680 (med Indlæggene som Bilag). (Branden
borg B). Rationes, womit der bischof von Munster seiner prætension auf Ost
friesland zu behaupten gedencket (Geh. Reg. 1680 Fol. 42). 2 Chr. V t. D.
Ahlefeldt 18/3 1680 (Geh. Reg.). Rel. fra D. Ahlefeldt 28/3 1680 (Brandenborg B).
8 Munster All Dokum. vedr. Striden mell. Danmark og Munster ang. de paa
Ostfriesl. assign. Kvarterpenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
