Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 1682. 31. Jan. Nr. 28.
erklærede, at Danmark jo derved bandt sig til ikke at slutte med andre
uden Sverrigs Vidende. Jena vilde ogsaa have de to separate Artikler
meddelt, men dei erklærede Buchwaldt ikke at kunne gøre. Det visle sig
snari, at Kurfyrsten ikke helt havde bevaret Hemmeligheden om de se
krete Artikler. Ved en Samtale med Gehejmesekretær Paul Fuchs mær
kede Buchwaldt, al denne ogsaa havde Kendskab til dem. Da Buchwaldt
udtalte Frygt for, al alle snart skulde faa Kundskab om dem, beroligede
Fuchs ham med, at han, der havde alle hemmelige Sager mellem Hæn
der, nødvendigvis maatle faa Kendskab til dem, og Kurfyrsien maatte jo
da ogsaa tale med sine mest betroede Raader om saadanne Ting. Buch
waldt var efter nogle Ytringer af den nederlandske Gesandt i Berlin
Amerongen bange for, at denne ogsaa havde faaei Meddelelse om de
hemmelige Artikler, men Kurfyrsien forsikrede, at kun Jena, Meinders
og Fuchs kendte nogel til det, som Buchwaldt havde meddelt ham. Ame
rongen lod kun som om han vidsle noget 1.
Forhandlingerne gik derefier i Siaa, da Kurfyrsien i nogen Tid
rejste bort fra Berlin og Buchwaldt foreiog en Rejse til Hamborg og
Holsten. Først i Slutningen af Juli kom Buchwaldt igen til del branden
borgske Hof. Forholdene i Europa var da blevet endnu mere faretruende.
Frankrigs Optræden i de spanske Nederlande og ved Rhinen og dels
Reunioner blev mere og mere betænkelige. Da desuden Forhandlingerne
i Paris ikke kom af Stedet og de Subsidietilbud, der gjordes fra fransk
Side, ansaas for at være altfor ringe, begyndte man i Danmark at over
veie Muligheden for en Tilslutning til Frankrigs Modstandere. Allerede
i Juni havde Buchwaldt faael Ordre til at sige til Amerongen i Berlin,
at Christian Vgerne vilde fortsætte det gamle Venskab med Nederlandene
og havde vist det ved at tilbyde Forhandling om Bilæggelsen af Slridig
hederne mellem dem. Generalstalerne havde ogsaa lovet al instruere
deres Afsending i København Moering, men endnu havde han ingensom
helst Ordrer faael. Man haabede nu, at Amerongen vilde sørge for, ai
det skeie. Der var nok Forhandlinger i Gang mellem Danmark og
Frankrig, men Buchwaldt skulde forsikre Amerongen og den kejserlige
Gesandt i Berlin, Grev Lamberg, om, at Kongen endnu havde frie Hæn
der\ Buchwaldt fik ogsaa Ordre til fortroligt at meddele Kurfyrsien, al
Kongen frygtede for, at Frankrigs Optræden skulde føre Ul Krig, da Kej
seren, Spanien og Rigel syntes at ville sætte Magi imod Magi. Kongen
vilde under alle Omstændigheder gaa sammen med Kurfyrsien og vilde
derfor gerne vide, hvad denne mente, man skulde gøre. Hvis Kurfyrsten
ikke vilde udtale sig positivt, skulde Buchwaldt se at finde ud af, til
hvilket Parti Kurfyrsten allerede havde eller antagelig vilde slutte sig.
Buchwaldt fik dog foreløbig ikke megen Oplysning hos Kurfyrsien. Denne
1 Rel. fra Buchwaldt 8A, u/s, 18/5, 22/s 1681 (Brandenborg B). 2 Chr. V
t. Buchwaldt 1Bh 1681 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
