Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 1682. 31. Jan. Nr. 28.
Rige var i en sørgelig Forfatning, Rigsstænderne indbyrdes uenige og
ingen Forberedelser gjorte tit at kanne føre en Krig. Kejseren seiv kunde
intet gøre, da han var fuldstændig optaget i Ungarn. Frankrig kunde
bringe att hinsides Rhinen i sin Magt, før man i Tyskland kunde blive
enig om at opstille en Hær. Hvad Associationstraktaten angik, saa til
sigtede denne, da den var udgaael fra Sverrig, næppe Opretholdelse af
Ro og Fred. Frankrig vilde utvivlsomt belragte den som retlel mod sig
og vilde derfor sikkert ikke tiltræde den, England heller ikke, saa den
vilde snarere give Anledning til Krig end til Fred. Fuchs skulde se at
finde ad af, hvorledes Danmarks Stilling til Sverrig var, advare Kongen
stærkt mod Sverrig og spørge ham om hans Stilling til det af Frankrig
nu gjorte Alliancetilbud, men han maatte passe paa ikke at nævne noget
om de mellem Frankrig og Brandenborg sluttede Alliancer 1.
Fuchs kom Ul København 7. Jan. og havde Dagen efter en Audiens
hos Christian V. Denne udtalte, at Fuchs’s Sendelse var ham meget be
hagelig og at han var ganske enig med Kurfyrsten. Til at forhandle
nærmere med Fuchs udnævntes Storkansler Fr. Ahlefeldt, Grev Konrad
Reventlov og Konrad Biermann. Man var i København paa dette Tids
punkt af Indberetninger fra Markus Gjøe i Madrid og Simon Petkum i
Haag blevet nogenlunde klar over, at der ikke var Haab om at erholde
Subsidier og Hjælp fra Kejseren, Spanien eller Generalstaterne og heller
ikke om at faa de fra Krigens Tid reslerende Subsidier betalt. Fagel
havde nok stillet i Udsigt,at der muligvis kunde faas Subsidier fra Eng
land, men del stolede den danske Regering ikke paa. Man begyndte der
for i København igen at hælde mere til ei Forbund med Frankrig, skønt
man ingenhinde var tilfreds med de Tilbud, som Martangis hidtil havde
gjort. Da Sverrig uden Danmarks Vidende havde sluttet Associations
traktaten med Nederlandene og først længe efter dens Afslutning havde
givet Danmark Meddelelse derom, mente man ogsaa at være fritaget for
at lage Hensyn Ul Sverrig, som Frankrig nu var blevet megel forbilrel
paa og heller ikke vilde have med. I en Konference 9. Jan. erklærede
Ahlefeldt, at Christian V havde bestemt sig Ul at fortsætte Forhandlin
gerne med Frankrig om en Alliance, da det var det bedste Middel Ul al
opretholde Fred og Ro i det tyske Rige. Associationstraktaten stolede
Kongen ikke meget paa, og han vilde ikke tiltræde den. Da imidlertid
de af Martangis gjorte Tilbud om Subsidier var altfor ringe og Frankrig
ikke vilde yde Hjælp til Sos, anmodede Christian V Kurfyrsten om ai
anvende sine bona officia hos Kongen af Frankrig for al faa denne til
at tilbyde Danmark bedre Vilkaar. Christian V ønskede dog under alle
Omstændigheder gerne den Traktat afslutlet, som Buchwaldt i nogen Tid
havde forhandlet med Kurfyrsten om, og Kurfyrstens Støtte Ul Opnaaelse
1 Instr. f. P. Fuchs 25/i2 1681; Biinstr. 2i/ia 1681 (Urk. u. Actenst. XIX.
576—79).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
