Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 1682. 15. Marts. Nr. 29.
at meddele Sverrig noget, havde indledel Forhandlinger med Kejseren og
Brandenborg. Karl XI havde, da denne Ordre afgik, endda ikke endnu
givel Mogens Skeel den antgdede Meddelelse. Det skete først i en Konfe
rence Dagen efter. Endnu den 17. Nov. fik Wellingk Ordre til at er
klære, at han ikke vidste,om Traktaten var afsluttel. Først den 28. Nov.,
da det danske Hof allerede forlængst fra Petkum havde faael Underret
ning om, al Traktaten var sluttet, fik Wellingk Ordre til at meddele den
danske Regering, al Ggldenstolpe havde afsluttel Traktaten sub spe rati,
inden den svenske Regering vidste noget om del 1.
Eflerhaanden som den danske Regering fik nærmere Oplysning om
Sverrigs Forhandlinger med Nederlandene, blev dens Stemning mod Sver
rig bitrere og bitrere, da det deraf var klart, at Sverrig heller ikke
havde været opriglig mod Danmark i den franske Underhandling, hvor
det med Forsæt havde trakket Forhandlingerne ud. Da det kunde ven
tes, at Frankrig nu vilde være rel lilbøjelig til at slutte en Alliance
med Danmark aden Sverrig, mente den danske Regering efter Sverrigs
Optræden ogsaa at være fuldt berettiget til at slutte en saadan, men
var paa den anden Side klar over, at en Alliance med Frankrig
alene, uden Sverrig, kunde blive ret farlig for Danmark, man maatte
saa i alt Fald have Brandenborg med. Endnu havde man heller ikke
Sikkerhed for, al Frankrig vilde give tilstrækkelig store Subsidier. Hid
til havde Ludvig XIV ikke villet høre noget om Subsidier i Fredstid og
havde i det hele ikke vist særlig Iver for Forhandlingen, hvilket man
clog var klar over til Dels skgldtes, at han ikke vilde tilslaa, at han
trængte til andre, og heller ikke derved vilde animere Sverrig og Dan
mark Ul at stille større Fordringer. Dertil kom, at Christian V, navnlig
efter Strassburgs og Casales Besæitelse, heller ikke var uden Belænkelighed
ved Ludvig XIVs Politik, der let kunde føre til en Krig, hvori Danmark
kunde blive indviklel. I det danske Konsejl synes der ogsaa al have
været en ikke ringe Uenighed, Martangis taler i sine Indbereininger til
Ludvig XIV stadig derom, og en Del af de ældrc Gehejmeraader var
østrigsksindede og foretrak en Tilslutning til Østrig og Nederlandene,
hvis man i det hele skulde slutte sig Ul nogen. Spørgsmaalet var kan, om
der kunde opnaas tilstrækkelige Subsidier af disse eller i alt Fald Beta
ling af de Subsidier, der skyldtes fra sidste Krig, og muligvis andre Be
gunsligelser, thi uden en ret betydelig pekuniær Undersløtlelse kunde
Danmark ikke godt vedblive al underhalde den Hær, det havde, endsige
iænke paa at føre en Krig.
Christian V havde meddelt Petkum, al han nok kunde gaa ind paa
ai opsætte Belalingen af Subsidierne for 1677—79 til el bekvemmere Tids
punkt, men Subsidierne indtil Udgangen af 1676 maatte belales; de beløb
sig til 1,308,066 Rdlr., hvortil kom 274,056 Rdlr. fra Aarene 1666—67".
1 Fåhræus, Sverige och Danmark 1680 —82 II. 22 —28
Petkum s/io, u/io 1681 (Geh. Reg.).
- Chr. V t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
