Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 1882, 15./25. Marts. Nr. 29.
Besolution paa Udkastene af 11. Jan. Selve Traktaten kunde antages,
som foveslaaet, kan maatte den indsatte Passas om Ophævelse af de 50
Sols pr. Td. for danske Undersaatters Vedkommende adgaa. De 600,000
Rdlr. aarlig i Krigstid vilde Ludvig XIV ogsaa gaa ind paa, skoni det
var en ganske usædvanlig høj Sum ved en defensiv Alliance, men udover
det vilde han absolut ikke gaa. Derimod vilde han ikke gaa højere end
til 150,000 Rdlr. aarlig i Fredstid. Frankrig havde aldrig lidligere givet
saa megel til nogen for ingenting at gøre. Da den brandenborgske Ge
sandt Spanheim trængte ind paa Croissg for at faa Subsidierne til Dan
mark i Fredstid forhøjede og foresiillede ham, at uden Danmarks Tilslut
ning var Alliancen mellem Frankrig og Brandenborg ikke meget værd
for Brandenborg, lovede Croissy tilsidst endnu engang at forelægge dette
Spørgsmaal for Ludvig XIV. Med Hensyn til Art. 1 var Ludvig XIV
tilfreds med den første Del angaaende Danmarks Forpligtelse overfor
Frankrig, skønt han mente, al den burde have været noget mere almin
delig, da den, som den var, egentlig ikke var til nogen Gavn for Frank
rig, eflersom Antagelsen af de af Frankrig i Frankfurt slillede Betingel
ser var sikker nok. Men han kunde saa heller ikke gaa ind paa en
Speciflkation af Danmarks Bettigheder og Fordringer. Han kunde kun
love al ville hjælpe Christian V mod alle, der vilde forstyrre ham i Ny
delsen af de Lande, som han besad, og yde ham sine bona officia ved
Hævdelsen af de Bettigheder, der tilhørte den danske Krone, og af det,
som lovligt skyldtes ham. Ariiklen i den Form, hvori den var foreslaaet
fra dansk Side, vilde, hvis den blev bekendt, lægge Frankrig for Had
mange Steder og give Anledning til, at man beskyldte ham for at ville
opvække Krig I Tyskland. Det lykkedes dog Meyercrone at faa Croissy
til at love, at hvis de Forholdsregler, som Christian V greb til for at faa
sine Pengefordringer hos Spanien betalt, førte Ul Krig, vilde Frankrig
yde Danmark den fastsatte Hjælp. Ligeledes fik Meyercrone Croissy Ul
at gaa ind paa, at Kongen af Frankrig skulde afslaa den ham som Her
tug af Burgund tilkommende Overlensherreret over Jever til Danmark,
og hvis Danmark paa Grund af denne Cession blev angrebel, yde del
den fastsatte Hjælp. De øvrige Artikler antoges, dog forbeholdt Ludvig
XIV sig at maatte betale Subsidierne enten i Hamborg eller Paris og at
betale kvartalsvis, men han vilde stadig ikke gaa højere end til 150,000
Bdlr. aarlig i Fredstid. Disse Besolutioner meddeltes samtidig Martangis
i København, dog med den Tilføjelse, at hvis det skulde vise sig, at der
var Fare for, at Traktaten kunde strande paa Subsidierne i Fredstid,
maatte han tilsidst gaa til de 200,000 Bdlr. 1
Efler Modlagelsen af Ludvig XIVs Ordrer af 9. og 16. Febr. gjorde
Martangis et nyt Forsøg paa at faa Fr. Ahlefeldt og Kongen til at fra
1 Ludvig XIV t. Martangis 19/2, 26/2, 5/s 1682. Rel. ira Meyercrone 7« (n. St.)
1682 (Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
