Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1683. 17./27. Febr. 9
kunde vide, hvad der forstodes ved et fovmeligl Reichsconclasum. Det
fjerde Punkt var ligeledes sat ind af Lente, da den kurkolnske Repræsen
iant imod Kurfgrslens tidligere Løfte til Lente forlangte, at de Fordele,
som Biskoppen af Munster havde betinget sig i de hemmelige Artikler
til Traktaten af 4. Sept. 1682, ogsaa skulde gælde for ham. Lente gjorde
gældende, al han fra Kongen kun havde modlagel Hovedtraktaten og al
deles ikke var instrueret om de hemmelige Artikler, saa han ikke kunde
indlade sig paa Forhandling om dem. Den brandenborgske Gesandt, der
allerede havde faaet Ordre til at indrømme Kurfgrsten af Koln den første
af de hemmelige Artikler, blev af Lente bevægel til ikke at komme frem
med denne Ordre, men erklære, al han heller ikke var instrueret derom.
Dette Spørgsmaal blev derfor udsat til nærmere Overvejelse, om hvis Re
sultat der skulde gives Besked ved Udvekslingen af Ratifikalionerne.
Lente mente, at han inden den Tid nok kunde faa Kurfgrsten af Koln
til at afstaa fra denne Fordring og udelukkende holde sig til Hovedtrak
tatens Bestemmelser. Angaaende det femte Punkt, Udvirkelse af Frank
rigs Garanti for Accessionsrecessen, var alle Parter enige. Det sjette
Punkt angaaende Byen Kolns eventuelle Optagelse i Alliancen fik Lente
sat ind, for at han ved sin Tilbagekomst til Koln kunde vise Byen det og
derved animere den til ikke at træde i Forbindelse med Kejseren og hans
Tilhængere. Det var Meningen, al Brandenborg og Munster skulde lægge
1000 Mand i Byen, hvis den vilde modtage dem, saa det vilde ikke komme
Ul at koste Kongen noget. Del syvende Punkt var sat ind for al holde
Plads aaben for Kurtriers Tillrædelse af Alliancen. De munsterske Re
præsentanter var dog ikke rigtig tilfreds dermed, da de mente, at Trier
laa for langt borte og i det hele var for svag til al kunne være Allian
cen til nogen synderlig Nytte. Det oltende Punkt havde Lente faaet sat
ind for at muliggøre kongelige Hvervninger i de Allieredes Lande. Lente
vilde have haft en positiv Erklæring herom, men kunde ikke faa den, da
de andre Gesandter ikke var instruerede derom. Man burde nu søge at
faa Kurfgrsten af Koln og Biskoppen af Munsler-Paderborn til al give
Tilladelse til saadanne Hvervninger, saa der kunde sluttes en særlig
Overenskomst herom paa det Møde, hvorom der var truffet Å ftale i
Punkt 9 l.
Accessionsrecessen og Marchreglementet ralificeredes af Kong Chri
stian V 10. Marls, og samtidig gav han Resolulion (C) paa de i Memorialen
indeholdle Punkter, som han dog ikke alle var tilfreds med. Der maatle
dog i Overensstemmelse med hans Resolulion sluttes en Bireces herom af
de respektive Ministre\ Recessen og Marchreglementet ralificeredes af
Kurfgrsten af Koln den 5.Ho. Marls; af Biskoppen af Munster-Paderborn
1 Rei. fra Lente 18/2 1683 (Koln B).* 2 Chr. Vt. Lente 10A 1683. Ra
tifikation af Accessionsrecessen og Marchreglementet og Resolution paa Me
morialen. (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
