Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1683. 22. Febr./4. Marts. 29
Nr. 2.
staa, at Ludvig XIV i fornødent Fald kunde forene sig med de to nor
diske Kroner, dog maatle delte ikke ske saaledes, al del vakte altfor stor
Mistanke, da det var nødvendigt, at Kurfyrsten forblev overbevist om, al
saalænge han holdl fast ved Alliancen med Frankrig, kunde han ogsaa
være sikker paa Frankrigs Venskab og Assistance 1.
Ludvig XIV fortsatte ogsaa stadig sine Bestræbelser for at holde
sine lo hidsige Allierede tilbage fra el Fredsbrud. Da Rébenac i Berlin
og Meyercrone og Spanheim i Paris meddelte ham, at Kong Christian V
og Kurfyrsten af Brandenborg i Begyndelsen af Juni vilde mødes i Ilze
hoe for at træffe nærmere Aftaler indbyrdes og med Frankrig om en
Tripelalliance, hvis Formaal skulde være Opretholdelse af Freden i Riget
paa de af Frankrig foreslaaede Betingelser, og for at træffe Forholds
regler til at styrke de velsindede Fyrster i Riget og søge at vinde saa
mange af Rigets Fyrster som muligt for de franske Forslag, og i den
Anledning anmodede Ludvig XIV om al lade Rébenac deliage i For
handlingerne og give ham Fuldmagt til i Forening med dem al træffe
Aflale om, hvad man skulde gore, hvis Kejseren og Sverrig sendte Trop
per ind i Riget, saa der ikke kunde være Tvivl om, at de vilde forny
Krigen, sendte Ludvig XIV ganske vist Rébenac en Fuldmagt til at del
tage i Forhandlingerne, men paalagde ham samtidig af al Magi at fra
raade de to Fyrster at foretage sig noget, der i Tyskland kunde belragtes
som en Fornyelse af Krigen. Skulde Krigen fornyes, var det ikke alene
bedst for Ludvig XIV, men ogsaa for dem seiv, at Skylden derfor kom
ai hvile paa Sverrig, Kejseren og deres Tilbængere. Rébenac maatte, hvis
de spurgte ham, nok erklære, at det efter Ludvig XIV’s Mening vilde
være megel heldigt, at de traf alle de Forholdsregler, som de ansaa for
nødvendige for at indjage Sverrig, Kurfyrsten af Sachsen, Hertugen af
Hannover og andre af Kejserens Tilhængere Skræk, og i den Henseende
vilde Mødet sikkert kunne gøre god Virkning, men han maatte passe
paa ikke at udtale noget, der kunde give Kongen og Kurfyrsten Anled
ning til at stille nye Fordringer om Subsidier, og han maatte i det hele
taget ikke slutte eller underskrive noget, før han havde gjort Indberel
ning om Mødet og faaet nærmere Ordrer. Kun hvis han skønnede, at
en saadan Ldsællelse kunde faa skadelige Virkninger og bevæge Kongen
og Kurfyrsten til al fatte Beslutninger, der var i Modstrid med Frank
rigs Interesser, maatte han underskrive, men han maatte ikke forpligte
Ludvig XI\ til større Subsidier eller til en hurtigere Krigserklæring end
der slemmede med Frankrigs Interesser2.
Rébenac dellog ved Mødet ikke officielt i Forhandlingerne og gjorde
heller ingen Brug af den ham tilsendte Fuldmagt. Lige da Mødet var
1 Rébenac t. Ludv. XIV 86A, Ludv. XIV t. Rébenac 14A 1682 (Urk. u. Ac
tenst. XX. 639 f., 646 ff.). 2 Ludv. XIV t. Rébenac 7A, 28/s, Ve, ‘Ve 1682
(Urk. u. Actenst. XX. 644 f., 649 f., 653 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
