Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
Ung, da de franske Forslag sikkert blev forkastede og Kejseren saa vilde
slatle Fred med Tyrkerne og derefier kaste sig over Brandenborg; Kur
fyrslen vilde, da andre Nabomagter ogsaa truede, derved komme i en
meget farlig Stilling, fordi Frankrig ikke gjorde nogei for sine Allierede.
I Rébenacs senere Samtaler med Knrfgrsten og Meinders udtalte disse
det Ønske, at Ludvig XIV afgav en Erklæring om, at han ikke vilde
foretage yderligere Reunioner i Riget. Da Rébenac gjorde opmærksom
paa, at det vilde være ufornuftigt at afgive en saadan Erklæring, fordi
ingen saa behøvede at frygte nogei, Iwilkel ikke vilde fremme Freden,
erklærede Meinders dertil, at det kun skulde være et Løfte til Kurfyrsten,
som skulde skjules for Publikum. Han var ogsaa af den Mening, at der
i Anledning af de franske Deklaralioner maatte sluttes en ny Overens
komst, og ai Frankrig maatte lænke noget mere paa sine Allieredes In
teresser, seiv om det kom til al gaa ud over andre. Det burde saaledes
begunstige deres Planer mod Brunsvig-Lyneborg og give dem Krigssub
sidier. Rébenac mente dog at kunne gaa ud fra, at Brandenborg trods
alt vilde holde fast ved Frankrig og billige de franske Deklaralioner,
saafremt Ludvig XIV vilde love ikke at udvide sine Reunioner uden sine
Allieredes Samtykke og vilde give dem nogle Penge. Han foreslog Lud
vig XIV at slutte en hemmelig Traktat, hvorved Frankrig skulde forpligte
sig til ved Freden at lilbagegive de Erobringer fra Riget, som det her
efter maatte gøre. Man vilde saa siden let kunne formaa Kurfyrsten til
at samtykke i, at Ludvig XIV alligevel beholdt dem 1.
Det endle da ogsaa med, at Kurfyrsten billigede de franske Dekla
ralioner, men om Krigssubsidier vilde Ludvig XIV absolut ikke høre Tale.
Han vilde love Kurfyrsten efler Freden al lilbagegive evenluelle nye Erob
ringer fra Riget, men denne maatte holde dette Løfte strængl hemmeligt.
Hvis den fastsatte Frist hengik, uden at Forhandlingerne i Frankfurt
førte til noget Resultat, vilde Ludvig XIV gerne forhandle med Kurfyr
slen om, hvilke Forholdsregler man da skulde tage. Rébenac skulde ud
bede sig Forslag herom fra brandenborgsk Side, men føre Forhandlin
gerne saa langsomt som muligt, saa der ikke sluttedes noget, saa længe
der var Udsigt til en Oyerenskomst med Riget2.
I Danmark søgte man ogsaa ved paany at fremhæve Faren for den
svenske Troppetransport til Tyskland at faa Ludvig XIV til al bevilge
Krigssubsidier. Ludvig XIV troede dog ikke rigtig paa de danske Beret
ninger om de svenske Rustninger, der ogsaa var i høj Grad overdrevne,
og gav Marlangis Ordre Ul al sende en Mand til Sverrig for at under
søge Forholdene. Marlangis kunde da ogsaa kort efter indberetle, at
efter de indhentede Oplysninger var den svenske Flaade ien stel For
1 Rébenac t. Ludv. XIV 10/io 1682 (Urk. u. Actenst. XX. 673 ff.). 2 Ré
benac t. Ludv. XIV 17/io 1682, Ludv. XIV t. Rébenac 22/io, 20/io 1682 (Urk. u.
Actenst. XX. 677, 679 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
