Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Nr. 2. 1683. 22. Fcbr./4. Marts.
Tolden eller angriber Kongen og Kurfyrsien Ul Lands, skal man se at
faa Frankrig Ul at angribe Nederlandene til Lands og til Vands og for
byde dem al Handel i Frankrig, 11. Ludvig XIV skulde endvidere for
maas til at faa Kongen af England til at fraraade Nederlandene alle
Fjendtligheder, da England ellers var forpliglet til at understøtte Dan
mark og Brandenborg. 12. Begge Parter skulde gensidig garantere hin
anden deres Lande, hvis nogle af disse skulde blive erobrede, og hjælpe
hinanden, indtil det erobrede var blevei givei lilbage 1.
Da dette Udkast kom til Berlin og af Gabel overleveredes Ul Kur
fgrsten, var dennes krigerske Stemning dog blevei betydelig mindre. Han
havde faael et slærkt Anfald af Gigl og Stensmerler og var ogsaa i
Øjeblikket ret ophidset mod Ludvig XIV, fordi denne havde indledet en
Proces for et af sine Reunionskamre for at faa Fyrslendømmet Oranien
frådømt Prinsen af Oranien og tildømt Huset Longueville i Frankrig.
Kurfyrsien betragtede dette som en fjendtlig Handling mod sig, da han
i sil førsle Ægteskab havde været gift med en Tante til Prinsen af Ora
nien og derfor betragtede sine Børn af dette Ægteskab som Arvinger til
Fyrslendømmet, naar den barnløse Prins af Oranien døde. Kurfyrsien
lod derfor sin i Øjeblikket mest betroede Minister Paul Fuchs meddele
Gabel, at han paa Grand af sin Sygdom foreløbig ikke kunde svare paa
Udkastet. Han maatle ogsaa først have nogle Oplysninger andensteds
fra. Han anmodede tillige om, at Sågen maatte blive holdl meget hem
melig, Fuchs var foreløbig den eneste, der kendte den. Kurfyrslens Syg
dom, der en Tid endog var saa alvorlig, at man frygtede for hans Liv,
fremkaldte i det hele stor Forvirring ved Berlinerhoffet. Del kejserlig
sindede Parti med Kurfyrslens Svoger Fyrst Johan Georg af Ånhall-Des
sau og den gamle Fellmarskal Derfflinger i Spidsen fik nu igen Vind i
Sejlene, særlig da man mente, at Kurprinsen ogsaa nærmest var kejser
ligsindet, hvorfor flere af Kurfyrslens Ministre, saaledes Fuchs, nu for
alle Tilfældes Skyld begyndte at støtte Kejserparliel. Fuchs fremhævede
overfor Gabel, at Kurfyrsien nok havde stor Lyst til at slutte den fore
slaaede Alliance, men da den var af ret offensiv Natur og man kunde
vente at faa Kejseren, Nederlandene, Sverrig og maaske ogsaa Sachsen
mod sig, maatte man være meget forsigtig. Frankrig havde ganske vist
ikke noget irnod, at Brunsvig-Lyneborg blev ydmygel, men Ludvig XIV
vilde for enhver Pris undgaa Beskyldningen for al være Angriber og
derfor heller ikke hjælpe til med Angrebet eller regne et saadant Angreb
for et Forbundstilfælde. Da Croissy desuden havde meddelt den svenske
Minister i Paris, al Frankrig vilde belragte en Overførsel af svenske
Tropper til Tyskland som et Angreb paa sig, maatte man ogsaa først se,
hvad Virkning denne Erklæring vilde gøre. Men kunde man faa Frank
Chr. Vt. Fr. Gabel (med Udkast til Alliance) 4/n 1682, Fuldmagt for
Fr. Gabel 4/n 1682 (Geh. Reg.).
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
