Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1683. 22. Febr.M. Marts. 49
magt til at love Betaling af Krigssubsidierne fra den Tid af, da Dan
mark og Brandenborg efter de med Marlangis og Rébenac trufne Aflaler
angreb Sverrig Ul Vands og til Lands, og love Betaling af den førsle
Termin 1. Juni eller om nødvendigt 1. Maj, men Ludvig XIV havde og
saa skrevet til ham, al det ikke paa nogen Maade laa i hans Interesser
at beggnde Krig og at han kun indlod sig paa denne Forhandling for
at behage sine Allierede. Marlangis havde derfor ogsaa faaet Ordre til
at trække Forhandlingerne i Langdrag og faa Aktionen udsat saa længe
som muligt aden at vcekke Mistanke, og i all Fald havde han faaet positiv
Ordre til ikke at slutte, før Rébenac var ligesaa vidt, og det havde derfor
været hans absolute Pligt ikke at underskrive, før han fra Rébenac havde
faaet Meddelelse om, at denne ogsaa var færdig til at slutte, men Kur
fgrslens Sygdom kunde godt sinke Forhandlingerne i Berlin endnu i
nogen Tid. Det kunde Jo heller ikke have vakt Mistanke i København,
hvis han havde forlangt Underskrivelsen udsat, indtil man havde faaet
Besked om Rurfgrslens Resolution. Det havde været bedre end uden
Nødvendighed al forpligte Ludvig XIV til saa store Subsidier, ja endog
til at beggnde en Krig, der kun var i Danmarks og Brandenborgs, ikke
i Frankrigs Interesse. Da det imidlertid var i Ludvig XIV’s interesse
at fastholde Danmark og Brandenborg i sin Alliance, maatle Marlangis
ikke lade sig mærke med nogel i København, men skulde tværlimod er
idæie, al Ludvig XIV’s Ratifikation vilde komme til den bestemte Tid.
Naai den ikke kom straks, skgldtes det, at Marlangis kun havde sendt
det af de danske Underhandlere underskrevne Eksemplar, men Ludvig
XI\ maatte have en Kopi af det af Marlangis underskrevne Eksemplar
for at kunne give sin Ratifikation derefter, da Kongen af Danmark
nævnedes først i det andet Eksemplar. Det paalagdes Marlangis at gøre
alt hvad han kunde for at faa Danmark og Brandenborg til først at
angi ihe Hertugen af Hannover og adsplitte hans Tropper for at sikre
deres Foretagende mod Sverrig 1.
Straks da Marlangis modtog Ludvig XIV’s Ordre af 15. Febr., var
han klar over, al hans hurlige Afslutning næppe vilde være Ludvig XIV
behagelig. I en ny Indberetning fremhævede han derfor atter, al da
Meyercrone havde indberettel hjem,at han havde faaet Instruks og Fuld
magt til at slutte, vilde han ved ikke at ville gøre det have givel Anled
ning til en Mistanke, der kun kunde blive skadelig for Ludvig XIV. Da
Kurfyrstens Sygdom nu forsinkede Afslutningen af Traktaten med Bran
denborg, kunde Ludvig XIV let benytte denne Forsinkelse til ogsaa at
udskyde Ralifikationen af den med Danmark sluttede Traktat, og man
kunde saa imidlertid nærmere forklare Ludvig XIV’s Mening. Den af
slutlede Traktat var heller ikke saa klar, al den ikke kunde taale en
Fortolkning, der kunde hindre Danmark i at angribe Sverrig, mcdmindre
dette gjorde nogen KrigsbevægeIse 2.
Ludv. XIV t. Marlangis 18/s 1683. 2 Marlangis t. Ludv. XIV 16/s 1683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
