Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
den med Tillet Ul Martangis med en Skrivelse af 12. April, hvori han
gentog, at han betragtede den af Martangis slultede Traktat som uheldig
og ufaldstændig, huorfor han ansaa det for heldigt, om man, inden man
gav Traktaten dens sidste Form, kunde blive enig om de Artikler, som
var blevet sendt Martangis og Rébenac 5. April. For at tilfredsstille
Kongen af Danmark havde Ludvig XIV dog ratificeret den af Martangis
slultede Traktat, og Martangis maatte overlevere Ratifikalionen, saasnart
Kongen af Danmark ønskede del. Da Martangis havde indberettel, at
man i København tænkle paa al overfalde Karlskrona og ødelægge den
der liggende svenske Flaade, fik Martangis Ordre til at se at faa Chri
stian V til at opsætte denne Plan. Den kunde næppe bringes Ul Ud
førelse, da Sverrig passede altfor godt paa, men alene et Forsøg i den
Retning vilde bringe alle Sverrigs Ållierede til at hjælpe det. Det var en
Æressag for Ludvig XIV og ogsaa af Interesse for Kongen af Danmark,
at man ikke forelog sig nogel, førend Frankrig, Danmark og Branden
borg i Berlin var blevne enige om alle de Forholdsregler, man skulde
tage for ai sikre de forskellige Foretagender et heldigt Udfald. Saasnart
Ludvig XIV fik Besked om, hvorledes de den 5. April sendte Artikler var
blevne modtagne, vilde han vise Christian V, at han i Alliancen med
Frankrig kunde finde alle de Fordele han kunde ønske 1.
Ei Par Dage efler Tilleis Afrejse fra Paris med Ratifikalionen ind
løb der imidlertid en ny Relation fra Martangis, hvori denne meddelte,
at man i København var travlt beskæftiget med Indskibningen af en
4—5000 Mand, der skulde bemægtige sig Forterne ved Karlskrona og
brænde de i Havnen liggende svenske Krigsskibe. Denne Plan havde
efter Martangis’s Mening visse Fordele, hvis man blot kunde stole paa,
at Danmark altid vilde slaa paa Frankrigs Side. Naar Sverrig var rui
neret Ul Søs, vilde Danmark kunne virke med større Kraft til Lands
aden altfor store Byrder for Frankrig. Martangis udbad sig nærmere
Ordrer om. hvorvidt han skulde modarbejde eller begunstige denne Plan,
og vilde foreløbig søge at vinde Tid. Hvis Ludvig NIV ikke billigede
Planen, kunde han sinke den ved at forsinke Afsendelsen af Ratifikatio
nen under Henvisning til Forhandlingerne i Berlin. Hvis man i Dag i
København fik den franske Ratifikaiion, var Martangis bange for, at man
Morgen gik Ul Karlskrona uden at afvente Resullalet af Forhandlin
gerne i Berlin. Med Hensyn til Angrebet paa Hannover vilde Danmark
nok reite sig efter Frankrigs Ønsker, men foreløbig havde man mest
Lyst til at angribe Sverrig, da man ansaa det for rneget vanskeligt at
afvæbne Hertugen af Hannover og derfor helst vilde se al drage ham
bort fra Sverrig og dels Ållierede. Skulde han afvæbnes, kunde det i alt
Fald ikke gøres uden Hjælp af en fransk Hær paa en 15—16,000 Mand - •
1 Rei. fra Martangis 6A; Ludv. XIV t. Martangis 1683. 2 Rei. fra
Martangis 13/i 1683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
