Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 1683. 20./30. April. 79
Hus angribe Bremen. 3. Der skulde slutles en Overenskomst om Delin
gen af de Erobringer, man maatte gore fra Sverrig. Danmark skulde
foruden den Del af Bremen og Verden, som del kunde blive enig med
Brunsvig-Lyneborg om, have Wismar, Stralsund og Rugen. Hvis Kur
fyrsten ikke vilde give Afkald paa Stralsund og Rugen, skulde Kongen
dog have dem tillige med Wismar og. en Del af Pommern, indtil Danmark
med Brandenborgs Hjælp havde erobret hele Skaane, Hatland, Blekinge
og Bahus Len. Den svenske Toldfrihed i Øresund skulde ophceves. Begge
Pai ter skulde gensidig garantere hinanden deres Erobringer, en Garanti,
der fra brandenborgsk Side ogsaa skulde gælde den gottorpske Kontribu
lionssag. Danmark, Brandenborg og Frankrig maatte ogsaa blive enig
om, hvad man skulde gore med Brunsvig-Lyneborg, hvis del ikke gik
med. Dei var saa efter Kongens Mening ikke andet at gore end at gaa
løs paa det med al Magt, men der maatte sluttes en bestemt Overens
komsi heroin, da Kongen, hvis Kurfyrslen gjorde Vanskeligheder derved,
ikke kunde paalage sig at hindre den svenske Transport. Endvidere burde
man blive enig om, hvorledes man kunde sikre sig mod Nederlandene.
Efter Kongens Mening burde Danmark og Brandenborg med Eflertryk
kræve Udruslningen af en betydelig fransk Flaade, der kunde forhindre
Nederlandene. i at sende en Flaade til Østersøen, endvidere Opstillingen
af en eller flere franske Årméer ved Nedrerhinen for al holde Nederlan
dene i Tomme og ogsaa afholde andre fra at blande sig i Striden og for
eventuelt at hjælpe Danmark og Brandenborg, hvis det blev nødvendigt.
Det vilde ogsaa være heldigt. om man kunde sikre sig Englands Assi
stance mod Nederlandene.
Som man ser, aandede Instruksen for Ehrenschild lutter Krig. Man
mente ojensynlig i København efter Afslutningen af Traktaten med Mar
langis, at nu var Øjeblikket kommet, da man kunde faa Sverrig jaget ud
af Tyskland og eventuelt erobre de skaanske Provinser og Bahus Len
tilbage fra Sverrig. Christian V begyndte straks ivrigt at ruste sig, og
seiv den mere forsigtige og i Regien alt andet end krigslystne Slorkans
ler Frederik Åhlefeldt forestillede indtrængende den brandenborgske Re
sident i København Frederik Brandt, at det, som det for Kongen og Kur
fyrsten kom an paa, var at faa en Krig med Sverrig, da man kun kunde
d01 e Ei obi inger fra delte Land; for dem kom Forhandlingerne
i Riget først i anden Række, og dem kunde man overlade til Frankrig.
Det var nu ogsaa et meget gunsiigt Øjeblik til at føre Krig mod Sverrig,
da dette Rige endnu ikke var kommet til Kræfter efter den sidste Krig\
Det skulde dog snart vise sig, at der langtfra herskede en lignende
Krigsiver hos Danmarks Allierede og at der kun var ringe Haab om at
vinde Brunsvig-Lyneborg. Det havde, som nævnt, været Meningen, al
Ehrenschild først efter at have været i Berlin skulde have ført mere ind
Fr. Brandt t. Kurf. Fr. Vilh. 10/s 1683 (Urk. u. Actenst. XIX. 604),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
